Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - VI. William Erobrerens Kroning. Uroligheder i England. De Danske i Danelagen understøttes af Danekongen Svend Estridsøn (1069). Asbjørn Jarl bestikkes. Williams Ødelæggelse af Danelagen. Ny Hjelp fra Danmark (1074). Hakon Jarls Forræderi. Danekongen Knud den Helliges tilsigtede Englandstog. Hans Død (1086). Williams Død kort efter. Erik Lams Englandstog (1138). Normannernes Erobring af de norske Kongeriger i Irland. Norges Afstaaelse af Syderøerne til Skotland. Planer om forenede fransk-danske Landgange i England. Danmark-Norge berøves Orknøerne og Shetland. Danske Minder i Normandiet og Nordengland. Dansk-normannisk Aand raadende i det nye England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra først af kunnet øve en heel anden Indflydelse i
England, end Normannerne havde opnaaet i Frankrige.
Om Danelagens danske Befolkning vilde det
overhovedet med fuld Føie kunne siges, hvad der er
indrømmet med Hensyn til Normandiet, »at Vikingerne
der unægtelig have havt den Fortjeneste, at gjenføde
en aldeles sløv og charakterløs Befolkning« [1]. Det
kunde derfor heller neppe feile, at Resterne af denne
danske Befolkning i Danelagen omsider maatte i
Normannerne finde baade Blods- og Aandsbeslægtede, der
i al Fald stode dem nærmere, end deres gamle
Modstandere Angelsaxerne.
Normannerne havde nemlig ikke, uagtet alle deres
skrækkelige Hærgninger af Danelagen, kunnet uddrive
eller ødelægge den danske Befolkning i Nordengland,
og endnu mindre udslette dens særegne, nordiske
Præg. I Begyndelsen af det trettende Aarhundrede
fremhæves det udtrykkelig, at de Angler, som boede
Nord for Humberen, havde baade i Tale og Sang faaet
en kjendelig Lighed med de Danske, hvorimod
Beboerne af det sydlige England og Devonshire havde
bevaret det gamle Sprog mere ufordærvet [2]. At ogsaa
den særegne, gammelnordiske Runeskrift længe maa
have holdt sig i Nordengland, er ikke usandsynligt, da
Runeskrift endnu hen i det ellevte Aarhundrede
benyttedes af Danske midt inde i London [3], og da,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
