- Project Runeberg -  Eskimoliv /
136

(1891) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen With: Otto Sinding - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Kjærlighed og giftermaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146

ESKIMOLIV.

tidlig, anerkjendes ikke; at tugte, og da selvfølgelig mest
naar det gjælder deres eget kjød og blod, anser de jo
overhodet for umenneskeligt; jeg har ikke engang hørt
en eskimo sige et haardt ord til sit barn. Med denne
opdragelse skulde man vente, at de grønlandske børn
blev uskikkelige og uopdragne. Dette er dog
ingenlunde tilfældet; uagtet jeg har flakket endel om mellem
eskimoerne paa vestkysten, er det kun en enkelt gang, at
jeg har set en uskikkelig eskimounge, og dette var i et
mer europæisk end eskimoisk hjem. Naar ungerne var
komne lidt til skjels aar og alder, var altid en venlig
anmodning fra far eller mor nok til, at de lod være at gjøre,
hvad de ikke hadde lov til. Aldrig har jeg hverken i
huset eller i fri luft set eskimobørn bli uenige indbyrdes
eller saa meget som rette uvenlige ord mod hverandre, end
sige slaas. Jeg har i timevis betragtet dem, naar de legte,
har ofte endog været med paa deres fodbal (en egen
leg, de har, meget lig den engelske fodbal), og den kan,
som bekjendt, nok gi gutter anledning til trætte, men
aldrig en eneste hidsig, ja ikke en uvenlig mine. Hvor i
Europa vilde sligt kunne forekomme? Hvad grunden
er til denne paafaldende forskjel mellem eskimoiske og
europæiske børn, skal jeg ikke afgjøre. For en væsentlig
del ligger den vel i grønlændernes yderst fredelige og
godmodige natur. Noget tør det dog ogsaa tilskrives, at en
eskimokvinde altid lever i samme rum som sine børn, og
ude bærer hun dem med sig i aviauten paa ryggen, endog
til sit arbeide. Hun gir sig saaledes langt mere af med
dem, og der blir mer stadigt samliv mellem børn og
forældre i Grønland end i Europa.

At eskimogutterne af og til kan fornøie sig med at
kaste efter kolonibestyrerens eller prestens ænder og høns ,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Apr 16 17:02:48 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eskimoliv/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free