Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Kjærlighed og giftermaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KJÆRLIGHED OG GIFTERMAAL.
13 I
maa man ikke lægge dem for meget til last, heller ikke,
at de muligens kan komme ind i kolonibestyrerens have
og der rykke op eller ødelægge planterne. Det maa
erindres, at agtelse for jordeiendom, eller at man ikke skal
ha lov til at fange eller ta alt, hvad som vokser eller
bevæger sig paa marken, ligger udenfor deres oprindelige
begreber. Selv om dette indprentes dem, faar de dog
ingen skarp opfatning deraf; thi det er og blir dog
noget, som de fremmede og indflyttede europæere vil
indføre i egen interesse, og hvortil de jo aldeles ingen ret har.
Forat de skal øve sit øie og sin arm, gir den
fornuftige grønlænder sine sønner, endnu mens de er ganske
unge, smaa fuglepile og harpuner til legetøi, og hermed,
eller i mangel deraf med almindelig sten, kan man se de
3 til 4 aars vordende fangere øve sig paa smaafugle og
alt andet, værdigt deres jægerlyst, som kommer dem for
øie. At de begynder tidlig at gaa i kajak, har jeg
allerede omtalt.
Det er selvfølgelig af største betydning for det
grønlandske samfund, at de unge opdrages til dygtige fangere;
thi deraf er hele deres fremtid afhængig.
Jenterne maa ogsaa tidlig vænnes til sin opgave, de
maa lære at sy og gaa mo’ren tilhaande i hendes
huslige gjerning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
