Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Begravelse — kunst — musik — digtning — fortællinger af indfødte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 ESKIMOLIV.
ganske naturligt, at grønlænderne trods deres merkelige
modstandskraft mod fremmede ord mer og mer optar de
danske talord selv for de lavere tal. Ved hjælp af dem
kan de nu endog gaa over hundrede, som de kalder
untritigdlit, men jeg har en mistanke om, at de fremdeles
har vanskelig for at danne sig et bestemt begreb med et
saa høit tal. Tusen kalder de tasintigdlit.
Denne primitive eskimoiske tællemaade svarer til,
hvad vi finder hos de fleste naturfolk, idet hænderne og
tærne jo har været de naturligste redskaber at anvende til
dette brug; selv vore forfædre har nok talt paa en lignende
maade. I al sin ufuldkommenhed er dog dette et stort skridt
fremad fra de australianske stammer, som ikke kan tælle
længer end til 3, ja endog bare til 2 og kun kjender: en,
to, mange. At eskimoernes forfædre ligesom alle andre
folks ogsaa engang stod paa det trin, tyder deres oprindelige
grammatik paa, idet der deri findes singidaris, dualis og
pluralis — altsaa det samme som i gotisk, græsk, sanskrit,
de semitiske sprog og mange andre.
Eskimoernes stedsans og anlæg for topografi er alle
reisende enige om at berømme. Da kaptein Ommaney
1850 bad en eskimo fra Kap York at tegne kysten, tog
han en blyant, en tingest, han aldrig før hadde set, og
ridsede kystlinjen langs Smith Sund fra sit fødested og
nordover med en forbausende nøiagtighed, idet han antydede
alle øer, mer betydelige berg, isbræer og fjelde og nævnte
navne paa dem alle. Til kapt. Holm bragte de hedenske
indfødte et kart over østkysten nordover fra Angmagsalik,
som de hadde skaaret i træ.
Grønlænderne har efter min mening utvilsomme
kunstneriske anlæg, og naar deres kultur desuagtet er lidet
udviklet i den retning, tror jeg, det maa tilskrives den haarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
