- Project Runeberg -  Eskimoliv /
180

(1891) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen With: Otto Sinding - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i8o

eskimoliv.

kom først ud af teltet, og da han saa mig, spurgte han mig, om jeg
hadde faat en ren, da jeg bejaede dette spørgsmaal, gik han ind i
teltet og fortalte paa bedste maade til dem derinde den nyhed, da de
kom udenfor, blev de ved at stirre paa mig.

Jeg gik da helt ned til dem, og de blev meget, ja overordentlig
glade, jeg gav dem den ene bov og sagde, de skulde koge den, desuden
fik løitn. Dietrichson noget marv og tælle, fordi han var begyndt at
holde saa meget af mig, da jeg hadde drukket kaffe og spist, fortalte den
gamle lap, mens renkjødet kogtes, at han selv eiede 300 ren.

Skjønt det ikke var helt kogt, begyndte de allerede at spise af
kjødet og sagde til Peter og mig, at vi skulde spise med af gryden, jeg gav
dem noget mere kjød at koge; efterhaanden som det blev kogt, blev det
erstattet med nyt kjød og saa fremdeles, indtil vi ikke kunde spise mere
nogen af os.

Da vi lagde os til ro, begyndte de igjen at drive gjøn med
hverandre; da jeg var meget træt og søvnig, sa jeg til Peter: «Nu skal de
vel igjen bli ved med det gjøn, jeg er saa søvnig, de ved jo dog, det
er helligdag idag; jeg sa da til dem: «Det er helligdag idag.»

Noget efter da de omtrent taug stille, begyndte Peter og jeg at synge
salmer, forskjellige, som vi hadde lært, lidt efter taug de helt stille, og
den yngre af lapperne begyndte da at synge salmer

Da vi vaagnede, gik Peter og jeg ud for at hente resten af kjødet
af min ren, da vi nærmede os teltet, begyndte himlen igjen at bli
overtrukket ; vi bragte kjødet ned til vore kajaker, men saasnart vi var komne
derned, kom lapperne derned, jeg gav dem da atter noget kjød til at
koge og gik sammen med dem op til teltet. Senere fik de ryggen og
halsen af rensdyret at spise.

Vi begyndte paany at bli kjede over at bli der, da det begyndte at
regne, og der stadig væk ingen baade kom for at hente os; det, vi var
mest kjede over, var vort fodtøi, skjønt vi hadde hver to par med os,
var de begge par helt itu, saa ar vi tilsidst maatte ta en umage kamik
paa hver fod.

Vi begyndte da at tale om, at vi vilde se at komme ud af fjorden
igjen, saasnart veiret blev godt; vi sagde da til europæerne, at vi iaften
vilde sove i vore kajaker, da vi ikke syntes om at sove saa længe om
morgenen, som de gjorde, da det ikke var sedvane eller skik blandt os
grønlændere, da de ikke hadde noget særligt imod det, gik vi ned for at
sove i kajakerne. Da vi vaagnede og gik op til teltet næste morgen,
spurgte de, om vi hadde sovet godt, da vi svarede ja dertil, takkede de.
Da vi om aftenen hadde spist, sagde vi godnat til dem og gik igjen
ned for at sove i kajakerne, med det forsæt, hvis veiret tillod det næste
dag at reise derfra, da vort fodtøi var altfor ubehageligt at bruge i den
stand, som det nu var.

Veiret var næste morgen meget fint, med blaa himmel, og vi gjorde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:06:25 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eskimoliv/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free