Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i8o
eskimoliv.
blæste en meget frisk Ameralikøstenvind, vi drak da the og spiste, da
europæerne saa mig igjen, blev de glade.
Da vi hadde spist, reiste vi, da vi naadde Kingigtorssüp, begyndte
Kristiansen og jeg at le til hverandre, fordi vi nu mente at kunne naa
Godthaab samme dag. Da vi kom til Uvkusigssap’s næsset, gik Peter og
jeg iforveien for at bringe et brev til lederen af ekspeditionen, som de
hadde skrevet til. Da vi nærmede os Godthaab, formodede beboerne
der, at det var os, hvorfor de samlede sig. Da vi lagde til, og de
hørte, at de var i nærheden, samlede der sig flere og flere mennesker.
Grønlænderne længtes meget efter lapperne, og da de hørte, jeg hadde
skudt et stort rensdyr, blev de helt ivrige, og jeg hørte ikke andet end
raab om at faa et stykke talg fra dem alle.
Da Peter gik op til sit hjem, fulgte jeg med ham. Jeg misundte
ham, at han var kommen saa vidt. Der drak vi kaffe og gik dernæst
ned til bestyreren, fordi vi mente straks at skulle faa vor betaling.
Lidt efter hørte vi, de raabte, at lapperne nærmede sig (o: kunde ses
fra husene), jeg gik derefter over i Lars Heilmann’s (forstanderens) hus
og drak kaffe hos hans kone, jeg pleier nemlig, naar jeg overnatter ved
kolonien, at sove i det hus. Da jeg hadde drukket kaffe, gik jeg ned
sammen med alle de andre mennesker for at se dem lægge til ved
strandbredden. Da europæerne og grønlænderne samlede sig dernede, var
det en stor flok mennesker. Lidt efter lidt kom konebaaden, som hadde
de reisendes gods med, og da de ogsaa hadde tat min ren i baaden,
gik jeg atter ned til strandbredden for at ta imod den. Efterat jeg
hadde delt en del af det ud til grønlænderne, solgte jeg resten
fordel-lagtig. For det kjød, europæerne hadde spist inde i fjorden, fik jeg
5 kroner, for at have udført reisen derind fik jeg 20 kroner, for
ren-hodet 3 kroner, for renskindet 4 kroner 50 øre. Resten fik jeg
omtrent 18 kroner for.
Da jeg hadde faat alle pengene, tænkte jeg sterkt paa at kjøbe
mig rifle, det hadde længe været mine ønskers maal, men jeg hadde
hidtil ikke hat tilstrækkeligt til at kjøbe den for. Jeg har nok en
gammel rifle, i 1874 byttede jeg med volontørens (Irmingers, han, som
omkom i kajak) haglbøsse og fik en ældre rifle for den. Denne
Ir-ninger (ham, som omkom i kajak) kjender sydgrønlænderne vistnok,
dengang han omkom, var jeg med ham.
Jeg fik mig da en rifle og vil saa .gi min gamle til min pleiesøn,
forat han kan øve sig med den. Han er 17 aar gammel, og for os, 1
som bor i fjorden, er det en vigtig ting at ha en rifle, baade til ren og
til sæl og andet levende. Jeg overnattede i Godthaab, men jeg var ikke
rigtig glacl, fordi jeg af ekspeditionens medlemmer stadig blev plaget
om at sælge skindet af den ren, jeg hadde skudt, da jeg egentlig helst
vilde beholde det selv, thi det var et deiligt tykhaaret skind, som det
er godt at ligge paa om vinteren, naar det er koldt. Jeg fik jo nok i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
