Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Religiøse forestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
religiøse forestillinger. iqi
og træder ind i barnet, idet dette efter fødselen stryges
om munden med vand samtidig ined, at de afdødes «navne»
nævnes.» Børnene hos alle grønlændere, selv de kristne,
opkaldes som oftest efter de sidst afdøde, saafremt disse
ikke allerede er opkaldte, og det sker for at skaffe dem
ro i graven. Østgrønlænderen tror, at «navnen» holder
sig ved liget eller vandrer gjennem forskjellige dyr,indtil
et barn opkaldes efter den; derfor er det altsaa deres pligt
at passe paa, at dette sker, hvis ikke, kan det ha skadelige
følger for det barn, som burde være opkaldt.
Dette har en overraskende lighed med, hvad prof.
Moltke Moe har meddelt mig om en i vort land almindelig
tro paa, at afdøde «gaar efter navn». En frugtsommelig
kone drømmer om en eller anden afdød slegtning, som
kommer til hende («gaar efter navn»), og hvorefter hun
maa opkalde barnet; gjør hun det ikke, er det en
negligering, som kan ha skadelig indflydelse paa barnets fremtid.2)
Den samme overtro findes ogsaa hos lapperne. Hos
kolosjerne i Nordvest-Amerika ser moren i en drøm den afdøde
slegtning, hvis sjæl gir barnet hans lighed. Navnegivelsen
sættes hos indianerne ogsaa i forbindelse med en drøm.3).
Navnet har paa Grønland, som overalt, en stor
betydning; de tror, der er et sjæleligt slegtskab mellem to med
samme navn,4) og den afdødes egenskaber gaar over i den
1) Den samme forestilling findes ogsaa almindelig paa vestkysten
(sml. Med omGrønl., hefte 10. side 342), men synes der at gjælde den
afdødes almindelige sjæl. Adskillelsen mellem sjælen og navnen kan
følgelig ikke være skarpt udviklet hos de forskjellige stammer.
2) Se ogsaa Liebrecht: Zur Volkskunde, side 311.
3) Klemm: Culturgeschichte. III, side 77; Tylor: Primitive Culture.
(1873) II, side 4; Antiquarisk tidsskr. 1861—63, side 118.
4) Det forekommer mig, at eksogami mellem to af samme
familienavn, som findes hos mange folk (se side 150), let kan forklares paa
denne maade, idet det samme navn gir et nært aandeligt slegtskab, som
i lighed med det nære legemlige bør hindre giftermaalet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
