Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Religiøse forestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
religiøse forestillinger.
iqi
hed, bad de altid andre om at svare for sig. Da en mor blev
spurgt om, «hvad hendes lille barn hed, svarede hun, at
det kunde hun ikke sige. Ligesaa lidt vilde fa’ren sige
det; han ytrede nemlig, at det hadde han glemt, men vi
kunde faa det at vide af konens bror.»1)
For indianerne spiller navnet en stor rolle, og det
søges endog hemmeligholdt, hvorfor personen ofte nævnes
ved øgenavne.2) Hos mange folk er det almindeligt, at
man ikke nævner slegtningers navn, som sin mands, sin
svigermors, svigersøns, forældres og heller ikke
kongernes. Denne navnets magt gaar hos nogle folk temmelig
vidt. Da kongen i Dahome, Bossa Ahadi, besteg tronen,
lod han hodet kappe af alle, som bar navnet Bossa.
Denne frygt for navnenævnelse er almenmenneskelig, det
samme finder vi i mange af vore sagn,3) og det er endnu
skik og brug hos os, særlig paa vestlandet.4) Det kan vel
skrive sig derfra, at navnet og gjenstanden let smelter
sammen, og man tror, at kjendes først navnet, saa kjendes
ogsaa gjenstanden5), og derved faar altsaa dets nævnelse
en indflydelse paa denne. Et menneske kan saaledes miste
sin magt ved at røbe sit navn. Derfor liker vel heller ikke
de afdøde at bli nævnt ved navn, eller nævnelsen deraf
kan virke til at kalde dem frem af graven eller forurolige
*) Med om Grønl. Hefte 10, side 113.
Efter Schoolcroft i Antiquarisk Tidsskrift 1861—63, side 119 f.
Se ogsaa i Andrée : Ethnographische Parallelen und Vergleiche, s. 180
Tylor: Early history of mankind, side 142.
a) Vore forfædre kjendte ogsaa skikken. «Sigurd skjulte sit navn,
fordi det var folks tro i gamle dage, at en døende mands ord hadde stor
magt, naar han forbandede sin uven ved navn.» Sæmundar edda, udg.
af Sophus Bugge, side 219.
4) Ifølge meddelelse fra prof. Moltke Moe.
s) Hvorledes navnet og gjenstanden smelter sammen, fremgaar
tydelig bl. a. af den schwabiske skik at kaste «navnene paa tre arrige
kvindfolk» i vinen, naar man ønsker at faa god eddik af den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
