Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Religiøse forestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 io
eskimoliv.
maa de gjenlevende i disse dage iagtta visse
forsigtighedsregler.. Lignende sagn om mange vanskeligheder paa.
sjælenes lange reise til de dødes land findes hos de fleste
folkefærd. *) Det synes rimeligt, at oprindelsen til disse
vanskeligheder er den, at de skal være prøver, som de gode har
lettere for at overvinde end de onde. Naar nu hos
eskimoerne vanskelighederne ingen prøve er paa godt og ondtr
synes clet at maatte bevise, at sagnet om dem og
udmalingen af dem maa være laant fra andre, og da nærmest
fra indianerne. Særlig synes den spidse sten at minde sterkt
om indianernes «bergkam, hvis smale ryg var saa skarp
som den skarpeste kniv», hvorover veien gik til
sjælenes-bolig Wanaretebe.2)
Dyrene synes grønlænderne ogsaa almindelig at ha
tillagt en sjæl, der lig menneskets kunde leve efter legemets
død og foreta reisen til det hinsidige land, hvilket f. eks.
tydelig nok fremgaar af den kap. 12 meddelte
bjørnefortælling-(se side. 185). Det fremgaar ogsaa af den side 208 omtalte skik
at lægge hundehoder i børns grave, idet det naturligvis
er hundesjælen, som bor i hodet, der skal ledsage barnet.
Det er forøvrigt en blandt naturfolk almindelig tro.
Kamtsjadalerne mener saaledes, at alle dyrs sjæl, endog den
mindste flues, lever op igjen i underverdenen.
Af høiere overnaturlige væsener har grønlænderne
mange. Blandt dem, som staar menneskene nærmest, og
som de gjennem sine angekoker har mest nytte af, bør
først nævnes de saakaldte tomat (flt. af törnak). Disse er
angekokernes tjenende aander, som hjælper dem til deres
overnaturlige magt. De nævnes meget ofte som de afdødes
*) Tylor. Primitive Culture. II, side 44 f.
2) Knortz. Aus dem Wigwam. Leipzig 1880. Side 133, sml. side
142. Min opmerksomhed henledet herpaa af Moltke Moe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
