Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Religiøse forestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
religiøse forestillinger.
iqi
sjæle, særlig bedsteforældres eller forfædres, men de kan
desuden være forskjellige dyrs sjæle eller ogsaa ofte
andre overnaturlige væsener, enten af menneskelig oprindelse,
f. eks. de senere nævnte kivigtut, eller og andre, boende
i havet eller i indlandet. De kan ogsaa være fraværende
europæeres sjæle. En angekok hadde som regel flere,
nogle var raadgivende, andre hjælpere i fare, og atter andre
brugtes til hevn og ødelæggelse. I sidste fald udsendtes
de af angekoken, forat de skulde vise sig som spøgelse og
derved ihjelskræmme dem, de vilde ødelægge.
I forbindelse med eller over tornat staar törnåi-ssuk,
som efter den almindelige mening nærmest er deres herre
eller en mægtig tornak. Tornarssuk ansaas nærmest som
god, gjennem sin tornak kunde angekoken komme i
forbindelse med ham og faa gode raad. Ofte synes han
ogsaa at være tillagt onde gjerninger, og det var vel
nærmest med ham som med alle andre overnaturlige væsener, at
det afhang af angekokerne, enten han kom til at gavne eller
skade. Han hadde sit hjem i underverdenen, i sjælenes land.
Om hans udseende var der uklare begreber; thi somme
mente, at han ingen skikkelse hadde, andre, at han var
som en bjørn, atter andre, at han var stor og hadde bare én
arm, og endelig mente nogle, at han var liden som en finger.
Om hans væsen var man, ifølge H. Egede, lige lidet paa
det rene; thi mens nogle mente, at han var udødelig, var
der andre, som trodde, at saare lidet var nok til at dræbe
ham. Egede beretter saaledes, at under en angekoks
magiske operationer, eller naar han taler med tornarssuk,
«da maa ingen kløe sig i Hovedet, ikke heller sove, ey
heller slippe en løs Bag til; thi af saadan en Piil, sige de,
kand Hexe-Mæsteren dræbes, ja Dievelen (p: tornarssuk)
seif.» Dr. Rink tror, at alt dette beror paa misforstaaelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
