Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Religiøse forestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
religiøse forestillinger.
iqi
aabning, som gjøres i skindene paa bagvæggen1). Dette
stemmer merkelig overens med den i vort land almindelige
skik, at bringe liget ud gjennem en for anledningen gjort
aabning f. eks. i væggen.2) Grunden er vel begge steder
den samme, nemlig at disse aabninger atter kan fast
tillukkes, saa gjenferdet eller sjælen ikke kan slippe ind
igjen, hvilket vilde kunne ske, om liget udbragtes gjennem
husgangen eller døren. Usandsynligt er det ikke, at
grønlænderne kan ha faat skikken fra de gamle nordmænd
eller islændinger i Grønland. I flere sagaer staar den omtalt
som benyttet af de hedenske islændinger. I »Eyrbyggja«3)
heder det: «derefter lod han et hul bryde i væggen
bagved den døde og bragte ham ud derigjennem.» Den
dødes sager kastes ogsaa straks ud, forat de ikke skal
•gjøre de gjenlevende urene. Dette minder om vor
lighalms-brænding, som ogsaa er vidt udbredt hos os beslegtede
folkestammer i Europa.4)
De gjenlevende bærer ogsaa sine egne sager ud,
forat dødslugten kan gaa af dem. De bringes enten ind
igjen om kvelden, eller ogsaa ligger de, som paa østkysten,
ude i flere dage. Den dødes slegtninge holder der endog
•op at bruge sine gamle klæder, og disse kastes bort. 5)
*) Paa østkysten kan dog, ifølge Holm (Med. om Grønl. Hefte 10,
•side 105), liget ogsaa slæbes ud gjennem husgangen ved en kobberem, som er
slaat omkring benene. Det synes mig, som frygten for at røre ved liget
maa i dette tilfælde ha seiret over frygten for at bringe det ud gjennem
gangen. Bringes det ud gjennem vinduet, maa det jo nemlig røres ved.
Ved at det slæbes med benene foran og altsaa peger ud, hindres vel
sjælen fra at vende tilbage.
s) Meddelt af Moltke Moe. Sml. ogsaa Liebrecht: Zur Volkskunde,
side 372 f.
3) Grønl. hist. Mindesmærker. III, side 639.
4) Se Moltke Moes indberetning i N. Univ.- og Skoleannaler 1880.
{Separataftryk, side 2I og de der citerede verker.
5) Holm. Med. om Grønl. Hefte io, side 107.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
