Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Religiøse forestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i8o
ESKIMOLIV.
ken. Med menneskene staar de som oftest paa krigsfod,
men kan ogsaa omgaas dem venskabelig, ja endog holde
konebytning med dem.
En anden slags indlandsmennesker er igaligdlit (flt. af
igalilik), som spadserer omkring med et helt kjøkken paa
skulderen, hvori gryden er saa svær, at de kan koge en
hel sæl deri paa en gang, og den koger, hvor de gaar og
staar. En tredje slags er erkigdlit (flt. af erkilek), som
efter nogle oventil er som et menneske og nedentil som
en hund, men efter andre har hundehoder eller hundesnuder.
De skal være dygtige bueskyttere og bærer sine pile i
koggere paa ryggen.1) De er fiendtlige mod menneskene.
Endnu kan nævnes iss er kat (flt. af isser ak), som «blinker
paalangs», det er vel nærmest, at øiensplittene staa op ned.
Som Rink har paavist, kan der neppe være tvil om,
at disse indlandsmennesker, som alle spiller en fremtrædende
rolle i grønlændernes sagn, oprindelig har været forskjellige
indianerstammer, som grønlændernes forfædre tidligere, da
de endnu bodde paa Amerikas nordkyst, hadde dels
venskabelig, men mest fiendtlig omgang med. Fortællinger
om dem er ført med til Grønland, og skuepladsen er
fremdeles henlagt til indlandet, det vil sige Grønlands, hvor
menneskene efterhaanden er blevne helt mytiske væsener.
Ordet tunek synes ligefrem at betyde indianer og benyttes
fremdeles af eskimoerne paa Labrador. Af eskimostammerne
paa Hudsonbugtens vestkyst og vestenfor bruges erkigdlit
om indianerne i det indre. At tornit er store og hurtige,
passer godt paa indianerne, da disse er større end eskimoerne
og er dem overlegne paa landjorden. At erkigdlit er flinke
bueskyttere og bærer sine pile i koggere, hvilket
grønlænderne selv ikke har brugt, minder ogsaa om indi-
P. Egede: Eft. om Grønl., side 172.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
