Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Religiøse forestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RELIGIØSE FORESTILLINGER.
iqi
indgangen til graven hadde han selv lukket indenfra med
en sten. Grønlænderne gjenkjendte ham og mente, at han
i to eller tre aar maatte ha levet som kivitok. Grunden
til, at han forlod menneskene, skulde ha været, at han som
en daarlig fanger blev set ned paa og tilsidesat af sine
nærmeste, og da saa hans lille søn ogsaa døde, blev livet
ham for tungt, og han flygtede.1)
Som Moltke Moe har gjort mig opmerksom paa, er der
en merkelig lighed mellem disse kivitut og de i de islandske
folkesagn saa almindelige utilegumenn, udliggere, det er
ugjerningsmænd, som er flygtede tilfjelds og bor i utbygder
fjernt fra menneskene. Den store rolle, disse udliggere
spiller i folkefantasien, og den mystiske frygt, hvormed de
betragtes, har bevirket, at de i folketroen allerede tidlig i
ikke liden udstrækning smeltede sammen med trold,
huldrefolk og lignende sagnvæsener, hvis overmenneskelige
egenskaber de har del i: de ser ind i fremtiden, véd, hvad der
sker paa fjerne steder, kan fremtrylle skodde og forvilde
vandringsmanden og er i besiddelse af en overnaturlig
styrke.2) Ligesom kivitoken søger til mennesker for at
tilvende sig noget at spise, saaledes raner udliggeren sauer,
mad og klær fra bygdefolket. Det er yderst karakteristisk
for saavel grønlændere som islændere dette, at mennesker
ved at afsondres fra samfundet faar overnaturlige kræfter.
Endnu større blir overensstemmelsen, naar det ses hen til,
at disse sagn baade paa Grønland og Island danner en
væsentlig del af folketraditionens og den nuværende tros
Se Hammer: Med. om Grønl. Hefte 8, side 22 f.; E. Skram i
«Tilskueren», oktober 1885, side 735 f. Om kivitut se ogsaa Rink: Esk.
Ev. og Sagn og Suppl.
2) Se Arnasen: fdenzkar ‡>jöö ögür II, side 160 —304 ; Maurer: Island.
Volkssagen, side 240 f.; Carl Andersen: Islandske Folkesagn, 2 udg.,
side 258 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
