Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Religiøse forestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RELIGIØSE FORESTILLINGER.
iqi
et hundehode, som de bruger til kajak for at forfølge og
dræbe sine slegtninge, enten de børn. moren føder senere,
eller ogsaa f. eks. morens brødre, fordi disse ved at dadle
hendes opførsel har bragt hende til at føde i dølgsmaal.
Undertiden forfølger de ogsaa folk i skikkelse af en fjær,
en vante e. 1.1). Denne forestilling ligner sterkt en i Norge
almindelig udbredt tro paa utburden. Det er børn, som blir
fødte i dølgsmaal og dræbte, og som altsaa ikke har faat
navn. De faar ingen ro, men i form af et synligt eller
usynligt spøgelse forfølger de enten moren eller folk, som
kommer forbi stedet, hvor de er bleven lagte.2) Ligheden
mellem denne norske og den grønlandske forestilling er saa
stor, at der vel er sandsynlighed for, at den er kommen
til Grønland gjennem de gamle nordmænd.3)
Glahn. Nye Saml. af det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skr. I (1784),
side 271; Rink: Esk. Ev. og Sagn, side 76, 279, 370; Suppl. side 187;
Kleinschmidt: Den grønl. Ordbog, side 33.
-) Se Moltke Moes indledning til Qvigstad og Sandberg: Lappiske
eventyr og folkesagn, side VII; Nyrop: Mindre afh. udg. af det
phil.-hist. samfund (Kjøbenhavn 1887), side 193 f.; Liebrecht: Zur
Volks-kunde, side 319. Opmerksomheden paa denne Lighed skylder jeg
Moltke Moe.
3) Samtidig bør det dog gjøres opmerksom paa, at lignende
forestillinger findes andre steder. Paa Tahiti har Oromatus, den mægtigste
af aanderne, en lignende oprindelse, og blandt polynesierne i
almindelighed anses børnesjæle for at være sælig farlige. (Sml. F. Liebrecht
i «The Academy», III (1872), side 321). Hvad som synes mig at
tale for, at grønlænderne har faat sin angiak fra nordmændene, er, at
andre eskimostammer ikke har denne forestilling, saavidt jeg har kunnet
erfare, ialfald kan den ikke være almindelig hos dem Selv blandt de
sagn, som Holm har bragt fra østkysten, findes angiaken ikke nævnt.
Derimod er der flere, som det synes, oprindeligere sagn om almindelige
børn, som blir til uhyrer (Sml. Med om Grønl., hefte 10, side 287;
Rink: Esk. Ev. og Sagn, side 123; Suppl. side 125), og et saadant,
som paa østkysten er maanens barn med en kvinde (Med. om Grønl.,
hefte 10, side 281), er paa vestkysten gaat- over til at bli en angiak
(Sml. Rink: Esk. Ev. og Sagn, Suppl. side 150), hvilket vel er en
senere omstøbning, og det saa meget mer. som der ogsaa paa vestkysten
findes varianter, hvori angiaken er et almindeligt barn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
