Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. En Glædespiges Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
32 HONORÉ DE BALZAC
sorte Fryndser paa en Præstekappes Bælte; hun gik ud og ud
spurgte Kusken, hvis Tavshed var hende et Svar, og Portnerkonen
troede nu at kende Sammenhængen.
Præsten bankede paa Døren til Esthers Lejlighed. Han fik
ikke Svar, men hørte lette Suk der inde fra og satte saa
Skulderen mod Døren og sprængte den med en Styrke, som
utvivlsomt hans Medlidenhed gav ham, hos enhver anden vilde
den have tydet paa god Øvelse. Han skyndte sig ind i det
andet Værelse, og foran en Madonna af malet Gibs saa han den
stakkels Esther, der laa paa Knæ eller snarere var sunken
sammen , med foldede Hænder. Grisetten var lige ved at dø.
Et udbrændt Fyrfad med Kulgløder fortalte denne forfærdelige
Morgenstunds Historie. Hendes Hætte og Domino laa paa
Gulvet. Sengen var ikke bragt i Ulave. Den stakkels Pige,
hvis Hjærte var bleven ramt af et dødeligt Stød, havde aabenbart
truffet sine sidste Forberedelser ved Tilbagekomsten fra Operaen.
Et Lommetørklæde, der var gennemvædet med Taarer, beviste
livor oprigtig denne bodfærdige Magdalene var i sin Fortvivlelse.
Denne fuldstændige Anger fralokkede Præsten et Smil. Men
Esther skulde ikke dø endnu, hun havde ladet sin Dør staa aaben
uden at beregne, at Luften i begge Værelser tilsammen maatte
mættes med mere Kulrøg, før det blev umuligt at indaande den.
Dampen havde kun bedøvet hende; den friske Luft, der kom fra
Trappen, gav hende nu langsomt Bevidstheden tilbage om alle
de udstandne Lidelser.
Præsten blev staaende, hensunken i mørke Overvejelser,
uden at bevæges af denne Piges guddommelige Skønhed, og han
iagttog de første Livstegn, hun gav, som havde det været et Dyr,
han saa paa. Hans Blikke vandrede fra dette sammenbrudte
Legeme til intetsigende Ting med en iøjnefaldende Ligegyldighed.
Han betragtede Indboet i dette Værelse, hvis røde, slidte, kolde
Stengulv kun daarlig skjultes af et luvslidt Tæppe. Der fandtes
en gammeldags Seng af malet Træ med Gardiner af gult Shirting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
