Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. En Glædespiges Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 HONORÉ DE BALZAC
at bryde løs. Hun saa paa denne Præst, og hun grebes af den
Beklemmelse, som selv den modigste ikke kan unddrage sig
overfor en pludselig og truende Fare. Intet Blik havde kunnet
udspejde, hvad der foregik i denne Mands Indre; men selv for
den Dristigste havde der været mere Grund til Gysen end til
Haab ved Synet af hans Øjne, der fordum havde været klare
og gule som en Tigers, men over hvilke Modgang og Savn
havde draget et Slør lig det, der i Hundedagene dækker Hori
sonten : Jorden er hed og lys, men Taagen skjuler den i übe
stemt Damp og gør den næsten usynlig. Hans gravitetiske Alvor
var fuldstændig en Spaniers; dybe Rynker, som talrige Kopar gjorde
frastødende og hæslige, furede hans olivengule, solbrændte Ansigt.
Dette Ansigts Haardhed traadte saa meget stærkere frem, fordi det
var indrammet af en tør og kedelig Præsteparyk af sort Farve,
der havde rødlige Toner, hvor Lyset faldt. Hans Hænder, der lig
nede en gammel Soldats, hans hrede, stærke Skuldre, kunde passe
for en af disse Karyatider, som Middelalderens Arkitekter har an
vendt i flere italienske Paladser , og som findes i mat Efterligning
paa Ponte-Saint-Martin Teatrets Facade. Selv den mindst skarp
synede kunde sige sig selv, at de hedeste Lidenskaber eller ganske
ualmindelige Begivenheder havde drevet denne Mand i Kirkens
Skød ; sikkert havde kun de voldsomste Stød af Skæbnen kunnet
forandre hans Bane, om ellers en saadan Natur var modtagelig
for Forandringer. Kvinder, som har ført det Liv, Esther nu saa
bittert afskyede, nåar efterhaanden til absolut Ligegyldighed for
Mandens ydere Former. De ligner heri vore Dages literære
Kritik, som i flere Retninger indbyder til denne Sammenligning,
og som efterhaanden opnaar en dyb Ligegyldighed for alle
kunstneriske Formler: den har læst saa mange Arbejder, har
set saa mange ’glide sporløst hen, har vænnet sig saa nøje til
de skrevne Sider, den har set saa mange Dramer, og den har
skrevet saa mange Artikler uden at sige sin virkelige Mening,
den har saa ofte forraadt Kunstens Sag for sine private Ven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
