Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. En Glædespiges Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
ESTHER.
Venus Callipygos, hører særlig hjemme i Grækenland og Lille-
Asien. Esther stammede fra denne Menneskehedens Vugge,
Skønhedens Fædreland : hendes Moder var Jødinde. Saa tit
end Jøderne er vanslægtede gennem Blanding méd andre Folk,
frembyder de dog i deres talrige Stammer ikke faa Tilfælde paa
fuldstændig Bevarelse af den asiatiske Skønheds vidunderlige
Type. Naar de ikke er afskrækkende grimme, ejer de de ar
meniske Ansigters rene og prægtige Linjer. Esther vilde have
vundet Serailets Skønhedspris; hun besad alle tredive Ynder
i harmonisk Blanding. Langt fra at svække hendes fuldendte
Former, hendes friske Sundhed havde hendes urolige Liv
meddelt hende en übestemt Duft af Kvindelighed — som den
endnu ikke fuldmodne Frugt. Havde hun tilbragt nogen Tid
endnu paa samme Vis, var hun let bleven for fyldig. Hun havde,
hvad der er meget sjældent, næsten enestaaende hos ganske unge
Piger, Hænder af uforlignelig Fornemhed, bløde og gennemsigtige og
hvide som Kvindens Hænder bliver efter det andet Svangerskab.
Hendes Håar kunde ikke nogen Frisør omslutte med sin Haand,
det var saa langt og rigt, at det slæbte ad Jorden, nåar hun
løste det ud, thi Esther var lille af Væxt, ret skabt til et
Legetøj, som man uden Anstrengelse kan løfte og bære paa
sine Arme. Hendes Hud var fin som kinesisk Papir, lys uden
at være tør. blød uden at være fugtig. Overmaade nervøs og
fin af hele sit Ydre kunde Esther ofte fængsle Opmærksomheden
ved et Træk der hyppigt findes paa Raphaels Malerier, thi
Raphael er den Maler, der fremfor nogen har forstaaet at gen
give den jødiske Skønhed. Dette forunderlige Træk skyldtes, de
dybe, hvælvede Øjenhuler, der ligesom stillede Øjet frit i sin
Ramme. Naar Ungdommen forlener saadanne smukke Buer
med sin rene, friske Farve, nåar Lyset, som trænger ind under
dem, fortoner sig derinde i et dæmpet Rosa, ejer Blikket en
Skat af Ømhed, der henrykker en Elsker, men bringer Malei>
kunsten til Fortvivlelse. Øjet hviler som et sjældent, kostbart
Honoré de Balzac: Esther. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
