- Project Runeberg -  Esther /
50

(1899) [MARC] Author: Honoré de Balzac Translator: Oscar Madsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. En Glædespiges Kjærlighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

50 HONORÉ DE BALZAC
Æg i en Rede af silkebløde Fjer. Saa straalende var Esthers
Blik, at kun dets übeskrivelige Ømhed dæmpede Glansen. Kun
de Racer, der stammer fra de store Ørkener, besidder disse
Øjne med Magt til at fortrylle alle; at fortrylle i hvert Fald
en enkelt med sit Blik er enhver Kvinde i Stand til.
Ørkenracernes Øjne beholder utvivlsomt noget tilbage af
den Uendelighed, de har beskuet. Saaledes straalede endnu
efter Racens attenhundredeaarige Landflygtighed Østerlands Sol
i Esthers Øjne og Ansigt. Dette Blik udøvede ikke nogen
uhyggelig Tryllemagt, det udsendte en mild Varme, det rørte
uden at vække Undren, og selv den mest staalsatte Vilje maatte
kunne smæltes af dets stille Flamme. Esther havde besejret
alt Had, hun havde forbavset Paris’ Udhalere ; først og fremmest
var det dette hendes Blik og hendes fine Huds Blødhed, der
havde bragt hende det skæbnesvangre Tilnavn, som nær havde
bragt hende i Graven. Alt andet hos hende var i harmonisk
Overensstemmelse med, hvad der sømmede sig for en Fé fra
den glødende Sandørken. Hun havde en fast og stolt mejslet
Pande. Hendes Næse var som Arabernes fin, tynd med
ovale smukke Næsebor. Hendes røde, friske Mund var en Rose,
som endnu ikke skæmmedes af nogen Overlast, og som alle
Orgier ikke havde kunnet betage dens Ynde. Hagen, der var
formet, som om en forelsket Billedhugger havde draget dens
Omrids, var hvid som Mælk. En eneste Omstændighed, som
hun ikke havde kunnet raade Bod, forraadte den lavt sunkne
Kurtisane: det var hendes ødelagte Negle, som kun Tiden
vilde kunne gengive deres elegante Form, saa medtagne var de
af al mulig Gerning i Huset.
De unge Pensionærer begyndte med at misunde disse Vid
undere af Skønhed, men det vårede ikke længe, før de beundrede
dem. Den første Uge var ikke gaaet til Ende, før de med
Hengivenhed havde sluttet sig til den naive Esther, thi de
interesserede sig for den hemmelige Lidelseshistorie, de anede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:57:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/esther/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free