- Project Runeberg -  Esther /
53

(1899) [MARC] Author: Honoré de Balzac Translator: Oscar Madsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. En Glædespiges Kjærlighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ESTHER. 53
mørke Melankoli, hvis Bytte Esther var bleven , og som for
mørkede hendes lykkelige Liv, tilskrives alle de nævnte Grunde
tilsammen. Uden selv at kunne ane dette, led hun maaské,
som de syge lider, der hverken lærer Lægekunst eller Kirurgi
at kende. Tilfældet er besynderligt. En rigelig og sund
Næring — i Steelet for uregelmæssig og slet Føde — gav ikke
Esther Kræfter. Et kysk og regelmæssigt Liv, delt mellem
passende Arbejde og Hvile — i Stedet for et forvildet og
uordentligt Liv — nedbrød den unge Klosterfrøken. Den
tryggeste Hvile, de rolige Nætter, der afløste frygtelige og’
udmattende Udskejelser, voldte hende en Feber, hvis Symp
tomer Sygevogtersken hverken kunde se eller føle. Kortsagt
Velværet, Lykken, der fulgte efter Modgang og Ulykke, var
lige saa skæbnesvangre for Esther, som de Lidelser, hun
havde gennemgaaet, vilde have være det for hendes unge
Kammerater. Det som hun hadede, var Livet for hende; det,
som hun elskede, var nær ved at slaa hende ihjæl. Hvert
Øjeblik kom hendes Legeme i Modstrid med hendes Sjæl.
En Gang fiskede man Karper i en sumpet Dam og anbragte
dem i smukt, klart Vand i et Marmorbassin for at tilfredsstille
et Lune hos Fru de Maintenon, der plejede at fodre dem med
Levningerne fra det kongelige Taffel. Karperne døde, den ene
efter den anden. En Hofmand gjorde en Bemærkning om
denne stumme Opposition i Versailles. „De er ligesom jeg,"
svarede den illegitime Dronning, „de længes tilbage til deres
simple Sumpe." I dette Ord ligger hele Esthers Historie. Ud
adtil var hun blid som en Jomfru, der kun af sin kvindelige
Skikkelse bindes til Jorden, men i hendes Indre boede en
Kejserinde Messalinas Natur. Hun alene vidste Besked om
denne hemmelige Kamp mellem en Engel og en Djævel; nåar
Priorinden bebrejdede hende, at hendes Håar var sat pynteligere,
end Ordensreglen paabød, forandrede hun sin Frisure med
beundringsværdig og hurtig Lydighed ; ja hun var rede til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:57:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/esther/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free