- Project Runeberg -  Esther /
72

(1899) [MARC] Author: Honoré de Balzac Translator: Oscar Madsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. En Glædespiges Kjærlighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72 HONORÉ DE BALZAC
omgaas sin Hævn; I skal vise hende samme Hengivenhed, som
I vise mig. Hverken Portneren eller Naboerne eller Folkene
i Huset eller overhovedet noget Menneske i Verden maa vide,
hvad der foregaar her. Det er jeres Opgave at lede alle
nysgerrige Spørgere — om der kommer nogen — paa Vildspor.
Og Fruen", tilføjede han og lagde sin brede, haarede Haand paa
Esthers Arm, „ Fruen maa ikke begaa den mindste Uforsigtighed ;
i fornødent Fald maa I forhindre hende deri, men naturligvis . . .
paa ærbødig Vis. Europa, det er Dem, der kommer i Berøring
med Omverdenen, nåar De skal sørge for Fruens Toiletter:
ikke altfor flot. Intet Menneske, hvem Pokker det saa er, maa
sætte sin Fod her i Lejligheden. Det har I to at sørge for.
Lille Ven," sagde han til Esther, „naar De om Aftenen vil en
Køretur, skal De sige det til Europa ; hun véd, hvor hun skal
søge de rette Folk, thi De skal have en Jæger, og det én
af min Slags ligesom de to Slaver dér."
Esther og Lucien mælede ikke et Ord, de hørte efter
Spanieren og saa paa de to mistænkelige Individer, hvem han
gav sine Ordrer. Hvilken Hemmelighed skyldte han den yd
myge Hengivenhed, der stod at læse paa disse to Ansigter, af
hvilke det ene var saa ondskabsfuldt og frækt, det andet saa
grusomt og vildt? Spanieren gættede, hvad der foregik i
Esther og Lucien, og hviskede dem i Øret med sin elskværdige
Stemme :
„I kan stole paa dem som paa mig selv; hav ingen Hemmelig
heder for dem, det vil smigre dem. Ret saa Maden an, lille Asia,"
sagde han til Kokkepigen, „og sæt du en Kuvert til, min Stump,"
tilføjede han til Europa, „det er da det mindste, man kan
forlange, at disse Børn giver deres Papa Frokost."
Da de to Kvindemennesker havde lukket Døren efter sig,
og Spanieren hørte Europa gaa frem og tilbage inde i Spise
stuen, sagde han til Lucien og den unge Pige, idet han aabnede
sin brede Haand :

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:57:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/esther/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free