- Project Runeberg -  Esther /
91

(1899) [MARC] Author: Honoré de Balzac Translator: Oscar Madsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. En Glædespiges Kjærlighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

91
ESTHER.
„Du er aldrig bleven træt af at elske hende — vel? Jeg er
aldrig bleven træt af at forbande hende. Men har jeg ikke altid
handlet, som jeg var dette Pigebarn virkelig hengiven, jeg, som
ved Asias Hjælp havde hendes Liv i mine Hænder? Et Par
giftige Champignons i en Ragout, det havde været nok . . .
Frøken Esther lever ligefuldt . . . Hun er lykkelig! Ved du
hvorfor? Fordi du elsker hende. Vær ikke barnagtig. I fire
Aar har vi ventet paa en Chance for eller imod os. Godt,
der hørte mere end Talent til at finde, hvad Tilfældet
nu giver os lige i Hænderne, men naturligvis kan dette
Tærningkast som ethvert andet falde godt eller slet ud. Véd
du, hvad jeg tænkte paa, d engang du kom?"
,Nej."
„Paa at indsætte mig til Arving her — ligesom i Barce
lona — efter en gammel skinhellig Dame — Asia skulde
hjælpe mig. . ."
„Altsaa en Forbrydelse?"
„Jeg havde ingen anden Udvej til at sikre din Lykke.
Vore Kreditorer er begyndt at røre paa sig. Naar du først
var forfulgt af Stævningsmændene og jaget ud af Grand
lieus Hjem, hvad skulde der saa blive af dig? Saa var Djævelens
Forfaldstid inde."
Carlos Herrera tilkendegav ved en Gestus, hvorledes man
begaar Selvmord ved at springe i Våndet; derpaa fæstede han
paa Lucien ét af disse faste og gennemborende Blikke, der over
fører den stærkere Mands Vilje i den svageres Sjæl. Dette
hypnotiserende Blik, der slappede al Modstand, tydede ikke blot
paa, at der mellem Lucien og hans Raadgiver var Hemmeligheder
paa Liv og Død, men røbede ogsaa Følelser, der var ligesaa
højt over almindelige Følelser som denne Mand over sirf yd
myge Stilling.
Tvungen til at leve udenfor det Samfund, til hvilket Loven
for stedse havde forbudt ham at vende tilbage, udmattet af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:57:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/esther/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free