Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. En Glædespiges Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
ESTHER.
som faldt enhver paa Læberne, efterhaanden som han arbejdede
sig opad, krævede et Svar; desuden foretog den venligt sindede
Nysgærrighed ligesaa vel som den ondsindede sine Efterforsk
ninger og fandt mere end ét svagt Punkt paa den ærgærrige,
unge Mands Harnisk. Clotilde de Grandlieu tjente sine For
ældre som en Slags uskyldig Spion. Nogle Dage i Forvejen
havde hun faaet Lucien hen til Samtale i en Vindusfordybning
og havde underrettet ham om Familjens Indvendinger.
„Skaf Dem en Ejendom til en Million, saa er min Haand
Dem vis — det var min Moders Svar," havde Clotilde sagt.
„ Senere vil de spørgé dig, hvorfra du har skaffet Pengene
dertil," havde Carlos bemærket, da Lucien meddelte ham dette
paastaaede Ultimatum.
„Min Svoger maa have tjent en Formue," havde Lucien
sagt, „i ham kan vi faa en ansvarhavende Udgiver."
„Saa mangler vi jo kun Millionen," havde Carlos udbrudt,
„jeg skal tænke over Sagen."
— For rigtig at forståa Luciens Stilling i Grandlieus Hus,
maa man vide, at han aldrig havde spist til Middag dér. Hver
ken Clotilde eller Hertuginden af Uxelles eller Fru de Maufrig
neuse, der stadig viste sig som en sand Veninde af Lucien,
kunde opnaa denne Gunst hos den gamle Hertug, saa stor Mis
tro vedblev Adelsmanden at nære til Lucien, hvem han altid
kaldte Herren til Rubempré. Denne Nuance, som alle, der kom
i Huset, lagde Mærke til, saarede Luciens Forfængelighed haardt, han
havde Fornemmelsen af kun at være taalt. Selskabet har Ret til at
være fordringsfuldt, det bliver saa ofte narret! At spille en Rolle i
Paris uden at have en Formue, hvis Oprindelse kendes, eller en
Virksomhed, man kan være bekendt, er en Stilling, som intet
Kunstgreb i Længden gør det muligt at opretholde. ’Medens
Lucien stræbte opad, gav han da ogsaa Anledning til den stær
kere og stærkere udtalte Indvending: „Hvad lever han af?"
Hos Fru de Sérizy, hvem han havde at takke for, at han støtte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
