- Project Runeberg -  Esther /
106

(1899) [MARC] Author: Honoré de Balzac Translator: Oscar Madsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. En Glædespiges Kjærlighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106 HONORÉ DE BALZAC
Raseri, Fortvivlelse , Kærlighed, Vrede, Længsel, Rædsel, Svig
og onde Forudfølelser! Kort sagt, de er skønne som en Scene
af Shakespeare. Men læg Dem vel paa Sinde: Kvinder, der
bærer sig saaledes ad, er ikke forelskede! Naar de er alt det,
de siger, at de er, nåar de kort sagt elsker for Alvor, saa gør
de, som Esther gjorde, som Børnene og den sande Kærlighed
gør: Esther sagde ikke et Ord, hun skjulte sit Ansigt i Sofa
puderne og græd hede Taarer. Lucien forsøgte da at rejse
Esther op og talte beroligende til hende.
„Men, kære Barn, derfor er vi jo ikke skilte . . . Hvor
ledes kan du dog efter snart fire Aars Lykke opfatte en kort
varig Fraværelse paa den Maade ! Aa , hvad har jeg dog
gjort ved alle disse Pigebørn", spurgte han sig selv, da han
huskede paa, at saaledes var han ogsaa bleven elsket af Coralie.
„ Herren er saa smuk", sagde Europa.
Sanserne har deres Skønhedsideal. Naar der til denne
forføreriske Skønhed kommer den Hjærtensgodhed og den Duft
af Poesi, der udmærkede Lucien, kan man forståa den vanvittige
Forelskelse, han vakte hos disse Skabninger, der i overvejende
Grad er modtagelige for Indtryk af de medfødte, ydre Gaver, og
som er saa naive i deres Beundring.
Esther vedblev at hulke stille, opfyldt af navnløs Smærte.
„ Lille Tossehoved," sagde Lucien. „Er det da ikke bleven
sagt dig, at det gælder mit Liv?"
Ved disse Ord, som Lucien udtalte i en bestemt Hensigt,
for Esther op som et vildt Dyr, hendes opløste Håar stod om
hendes dejlige Ansigt som Løvværk; hun saa paa Lucien med
stive Blikke.
„Dit Liv," udbrød hun, idet hun løftede Armene og lod
dem falde igen med en Gestus, der er karakteristisk for Pigebørn
af hendes Klasse, nåar de er i Fare. „Det er jo ogsaa sandt,
Brevet fra dette grusomme Menneske omtaler, at der er noget
alvorlig! paa Færde."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:57:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/esther/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free