Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. En Glædespiges Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
ESTHER.
saalænge. Gaa igennem Haveporten med ham. Her er Nøglen.
Det er ikke værd at nogen ser det Menneske hos mig. Før
ham ind i den lille Pavillon i Haven. Prøv nu at udføre Deres
Ærinde med Fornuft."
Der kom Folk for at tale med Nucingen om Forretninger.
Men han ventede Contenson, han drømte om Esther; han sagde
til sig selv, at om kort Tid skulde han gensé den Kvinde, hvem
han skyldte, at hans Følelsesliv saa uventet var bleven genvakt.
Og han lod alle Folk gaa med übestemte og tvetydige Løfter.
Contenson var ham i Øjeblikket den vigtigste Person i Paris.
Hvert Øjeblik kiggede han ud i Haven. Omsider nægtede han
sig hjemme for flere fremmede og lod sin Frokost anrette i
Pavillonen, der laa i et Hjørne af Haven. Paa hans Kontor
fandt alle Mennesker, at det var ganske übegribeligt, hvorledes
den mest skarpsynede og drevne af Paris’ Bankierer kunde op
træde saa tøvende og übestemt.
„Hvad er der dog i Vejen med Chefen?" spurgte en Vexel
mægler én af de øverste Kontorbetjente.
„Det er der ingen, der rigtig ved; man siger at hans
Helbred ikke er rigtig godt; igaar havde Fru Baronessen ladet
Doktorerne Desplein og Bianchon kalde ..."
— Den berømte Bankier, der i sin febrilske Ophidselse
havde ladet en glimrende Forretning gaa fra sig, sad i sit
Havehus og dråk The, da han hørte et Køretøj gøre Holdt ved
den lille Haveport. Straks efter indførte Nucingens Sekretær
Contenson, hvem han havde fundet i en lille Kafé i Nærheden
af Gældsfængslet, hvor Politimanden spiste Frokost for et Gra
tiale, han havde faaet af en Debitor, der var bleven sat i
Arrest paa hensynsfuld Vis. Contenson var at sé til .et fuld
stændigt parisisk Digt, en Blanding af Beaumarchais’ Figaro,
Moliéres Mascarille og Marivaux’ Fronton — disse typiske
Legemliggørelser af den gavtyveagtige Dristighed og Forslagenhed.
Hans gule Ansigt var fuldt af Rynker. Hans Isse, der lignede
Hunuré de Balzac: Esther. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
