- Project Runeberg -  Esther /
149

(1899) [MARC] Author: Honoré de Balzac Translator: Oscar Madsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. En Glædespiges Kjærlighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

149
ESTHER.
de sidste Gang kom fra Skovløberens Hus, førte han Lucien og
det stakkels Pigebarn hen ad en øde Vej til et Sted, hvor
ingen kunde høre dem, og hvorfra der var Udsigt ind over
Paris.
„Kære Børn," sagde Carlos saa, „ eders Drøm er forbi.
Du, min Stump, faar ikke mere Lucien at se, eller hvis du
genser ham, maa du kun have kendt ham nogle faa Dage for
fem Aar siden."
„Saa skal jeg altsaa dø," sagde hun uden at fælde en
Tåare.
„Naa ja, saa lad, som om du har været syg i fem Aar,"
gav Herrera til Svar. „ Forestil dig, at du lider af Brystsyge,
og dø uden at plage os med dine Elegier. Men du skal faa
at se, at du kan leve lidt endnu og det særdeles godt. Lad
os lidt alene, Lucien. Gaa hen og pluk nogle af dine egne
Sonnetter" — og Carlos pegede paa en Blomstermark i
Nærheden.
Lucien sendte Esther et bønfaldende Blik, et saadant Blik,
som disse paa én Gang svage og begærlige Mænd, med ømme
Hjærter og fejge Karakterer , har til deres Raadighed. Esther
svarede ham med et Nik, der sagde saa meget som „Jeg skal
laane min Bøddel Øre for at faa at vide, hvorledes jeg skal
lægge Hovedet under Øksen, og jeg skal vide at dø modigt."
Saa yndefuld og samtidig saa ynkværdig var denne Hovedbevæ
gelse, at Digteren begyndte at græde. Esther ilede. hen til ham,
trykkede ham i sine Arme, kyssede hans Taarer bort og sagde:
„Vær kun rolig!"
Men hendes Stemme havde bristende Klang.
Carlos gav sig derpaa til uden Omsvøb, ofte med frygte
lige, malende Udtryk, at forklare hende Luciens kritiske Stilling;
han omtalte hans Forhold til Familjen Grandlieu, den smukke
Fremtid, der aabnede sig for ham, hvis alt gik godt, og endelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:57:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/esther/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free