Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kostbar Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
ESTHER.
„Du sagde jo, at her ikke var nogen," hviskede han i
Øret paa Europa*
Og for en Sikkerheds Skyld skyndte han sig ind i Daglig
stuen efter at have mønstret Bybuddet. Jacques Collin vidste
ikke, at den berømte Chef for Sikkerhedspolitiet, der i sin Tid
havde arresteret ham i Huset Vauquer, for kort Tid siden havde
faaet en Rival , der udpegedes som hans Efterfølger. Denne
Rival var Bybuddet.
„Man har ikke tåget fejl," sagde det falske Bybud til Con
tenson, der ventede ham nede paa Gaden. „Den Mand, hvis
Signalement De gav mig, befinder sig her i Huset. Men en
Spanier er det ikke, og jeg tør give mit Hovede paa, at der
slikker en af vore Galgen fu gle under hans Præstedragt."
„Han er ikke mere Præst, end han er Spanier," sagde
Contenson.
„Det er jeg ogsaa overbevist om," sagde Politimanden.
„Blot vi havde gættet rigtig," sagde Contenson.
Lucien var bleven et Par Dage borte, og hans Fjender
havde benyttet sig af hans Fraværelse til at opstille denne
Fælde. Men samme Aften vendte han tilbage, og Esthers Uro
forsvandt igen.
Næste Dags Morgen paa den Tid, da Kurtisanen, efter at
have tåget sit Bad, igen begav sig til Sengs, kom hendes Ven
inde.
„Jeg har de to Perler," sagde Fru du Val-Noble.
,Lad os se!" sagde Esther, der rejste sig over Ende og
støttede sin smukke Albue paa den kniplingbesatte Hovedpude.
Fru du Val-Noble rakte sin Veninde to Perler, der lignede
tvende sorte Ribs. Baronen havde forærel Esther to Mynder af
ægte og udmærket Race, som Kurtisanen havde dø"bt Romeo og
Julie. Esther kaldte paa Romeo, og Romeo løb til paa sine
slanke, bøjelige Ben, der lignede Staalfjedre, og betragtede sin
Honoré de Balzac: Esther 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
