- Project Runeberg -  Esther /
258

(1899) [MARC] Author: Honoré de Balzac Translator: Oscar Madsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kostbar Kjærlighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

258 HONORÉ DE BALZAC
Frue. Esther viste ham, at hun vilde kaste én af de to Perler,
og vakte saaledes hans Opmærksomhed.
„Hans Navn indvier ham til at dø saaledes," sagde Esther
og kastede Perlen. Romeo knuste den mellem Tænderne.
Hunden udstødte ikke et Skrig; stivdød sank den om.
Livet var slukt, før Esther havde udtalt den Sætning, der blev
dens Dødsprædiken.
„Aa, Gud," raabte Fru du Val-Noble.
„Du har jo en Vogn," sagde Esther, «bring salig Romeo
bort , her vilde dens Død vække Opsigt. Nu kan det hedde
sig, at jeg har foræret dig den, og du har mistet den, lav en
Dødsbekendtgørelse. Men skynd dig med det; i Aften skal du
faa dine 50,000. Francs."
Dette blev sagt saa rolig og med en saa udpræget Kurti
sane-Ligegyldighed, at Fru du Val-Noble udbrød:
„Du er da sandelig vor Dronning!"
„Kom nu tidlig i Aften og vær smuk!"
Klokken fem om Ettermiddagen gjorde Esther Toilette som
en Brud. Paa Brystet fæstede hun et Perlekollier til 30,000
Francs, som Nucingen havde foræret hende. Klokken seks var
hun færdig med sin Paaklædning, men hun stængede sin Dør
for alle, selv for Nucingen. Europa var instrueret om, at Lucien
skulde føres ind i Soveværelset. Lucien kom henimod syv.
Og Europa forstod at føre ham ind til sin Frue, uden at nogen
opdagede hans Komme.
Ved Synet af Esther sagde Lucien til sig selv
„ Hvorfor ikke tåge ned og leve sammen med hende paa
Rubempré, langt borte fra Verden, uden nogensinde at vende
tilbage til Paris! Hvor finder jeg et Mesterværk som hende!"
„Min Ven, Du, som jeg har gjort til min Gud," sagde
Esther og knælede ned paa en Pude foran Lucien, „ velsign
mig."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:57:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/esther/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free