- Project Runeberg -  Esther /
323

(1899) [MARC] Author: Honoré de Balzac Translator: Oscar Madsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hvor de onde Veje fører hen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

323
ESTHRE.
huske din stakkels tro Hund, den skikkelige Pige, som stjal
til dig, og som gærne havde ladet sig slæbe for Retten for at
sikre din Lykke; hendes eneste Beskæftigelse var jo at tænke
paa, hvad der kunde gøre dig glad. Desværre, jeg har ingen
Penge, jeg har ingen Ære, din Kone kan jeg ikke blive . . .
Og dog har jeg sørget for din Fremtid ved at efterlade dig alt
hvad jeg ejer . . . Kom saasnart du har modtaget dette Brev
og tag det, der ligger under min Hovedpude, thi jeg stoler ikke
paa Tjenestefolkene.
Jeg vil være skøn i Døden, maa du vide; jeg strækker
mig paa min Seng, lægger mig rigtig i Stilling. Saa trykker
jeg Perlen ind mod min Gane, og hverken Krampetrækninger
eller en latterlig Stilling skal skæmme mig i Døden.
Jeg véd, at Fru de Sérizy har brudt med dig for min
Skyld; men ser du, min egen Kat, nåar hun hører, jeg er død,
vil hun tilgive dig; du skal atter søge hendes Hus, og hun
skaffer dig nok et godt Parti, hvis Familjen Grandlieu holder
fast ved sit Afslag.
Min elskede, du maa love mig ikke at sørge for meget
over min Død. Først og fremmest maa jeg sige dig, at
Mandagen den 13. Maj Kl. 11 afsluttes simpelt hen en lang
varig Sygdom, der begyndte den Dag, I paa Saint-Germains
Terrase viste mig tilbage til min gamle Levevej . . . Sjælen
har sine Sygdomme saavel som Legemet. Du gjorde mig for
et Øjeblik saa usigelig lykkelig, da du i Forgaars sagde, at du
vilde gifte dig med mig, hvis Clotilde stadig nægtede dig sin
Haand. Dog, det vilde have været en stor Ulykke for os begge
to, saa vilde jeg hellere dø; thi Døden er ikke altid lige bitter.
Aldrig vilde Samfundet og det gode Selskab have fundet sig
vort Ægteskab.
Tanken herom gør mig Døden let. Udbryd da ikke i
Klager min egen Ven. Men sig ret ofte til dig selv: -Der
har levet to gode Kvinder, to smukke Skabninger, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:57:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/esther/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free