Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tryllede Bjerg Rastekais, om Rensdyret med de
gyldne Horn og om den frygtelige Fjeldkonge
Hiisi.
Da Drengen blev saa stor, at han kunde gaa frit
om paa Gaarden, havde Karlene og de andre Folk
ikke noget imod, at han var hos dem, mens de
arbejdede. De puffede ikke til ham som til andre
smaa Børn, fordi han var i Vejen for dem og
sinkede dem, tværtimod. Da hans Fader næsten
aldrig viste sig blandt sine Arbejdere, behandlede
de straks fra Begyndelsen af Drengen som en lille
Husbond. Mølleren tog godt imod ham i sin
Mølle, Smeden i sin Smedje, Karlen i sin Stald,
Fæsteren i sin Lade. Han red Heste i Marken,
kørte paa Hølæs, og øvede sig i at bruge Plejl og
Økse. Alt hvad der foregik paa Gaarden
interesserede den lille i højeste Grad, og Folkene, som
mærkede det, begyndte i al Godmodighed at
titulere ham Forvalteren. Det syntes han godt om,
men endnu stoltere blev han en Efteraarsaften,
da Fiskerne, der fangede Helt i Elven, udnævnte
ham til „Garnkonge". Thi lige fra han var
ganske lille satte han alt hvad der hørte til det ædle
Fiskeri langt højere end at bjerge Hø eller lægge
Kartofler.
I det hele taget var Kuddnäs en herlig
Jordbund for Børn at vokse i. Der var ingen
Stadsstuer, hvortil Børnene ikke havde Adgang, men
de havde Lov at gaa ud og ind i alle de seks
Værelser i Stueetagen ligesom i de to Gavlværelser
ovenpaa. Bedst havde de det dog vist paa det store
Loft, hvor de kunde tumle og støje, som de vilde,
2$
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
