Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Runeberg var nygift, bosat i Helsingfors og havde
en lille Stilling som Amanuensis i Konsistoriet,
som han umulig kunde leve af, og Frans Michael
havde hørt, at han havde i Sinde at hjælpe paa
sine Affærer ved at tage imod Kostgængere og give
Privattimer.
Dette var jo som skabt for Zachris, og efter
Samraad med Moderen og Farbroderen blev
Be-slutningen taget. Fætteren paatog sig alle
Forhandlinger, og det blev afgjort, at Zachris skulde bo
hos Runebergs, til han havde faaet sin
Studentereksamen, og betale femhundrede Rigsdaler om
Aaret for Bolig, Mad, Lys, Varme, Rengøring og
Undervisning. Det blev anset for en betydelig
Sum, men gik alt efter Beregning, vilde det blive
billigere end at ligge tre Aar i Åbo.
I Efteraaret 1832 gjorde Zachris, fjorten Aar
gammel, sin første Rejse til Helsingfors. Lang
havde Vejen været til Uleåborg, men hvad var
det at regne imod den halvtredsindstyve Mil lange
Rejse ind til Hovedstaden? Og nu gik Turen ikke
blot over det flade, aabne Kystland; nu skulde han
igennem Tavastlands øde Skovegne, hvor man
paastod, at der endnu fandtes Røverhuler i
Fjeldkløfterne. Med den Verdenserfaring, han i saa rigt
Maal havde hentet fra sine kære Romaner,
væbnede han sig med et Par Pistoler og sad med
Hanen spændt, mens Vejen gik gennem den mørkeste
Skov. I Gæstgivergaardene lagde han sig ikke til
Ro, før han havde kigget under Sengen og bag
Kakkelovnen, saa han kunde være sikker paa, at
ingen finsk Rinaldo Rinaldino var skjult i Stuen.
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
