Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at indtage hans Plads i hendes Hjerte, og som
Pant paa sin Troskab skænkede hun ham en Ring.
Denne gik han med i et grønt Silkebaand, gemt
under Vesten, hele den Vinter, han var hos
Runebergs ; mange Længselssukke sendte han hende i sin
Dagbog, og paa hendes Navnedag klatrede han
op paa et ensomt beliggende Bjerg udenfor
Helsingfors og affyrede tre glimtende Pistolskud til
Ære for hende. At Søster Sophie stadig maatte
have Ulejlighed med at smugle smaa
Chifferlapper ind i Brevene til Kusinen, faldt jo af sig selv.
Da Zachris havde faaet sin Studentereksamen,
følte han, at Livet stillede andre Krav til ham end
tidligere. Han maatte nu holde op med alle den
Slags Ting, der kun hørte Barndommen til, som
at lege med Papirsdukker, at agere Spøgelse for
at skræmme Husets Piger, at kaste Snebolde paa
de forbigaaende. Men han fortsatte sin Dagbog,
han arbejdede stadig til Det lille Bibliotek, og
han blev ved at gaa med det grønne Silkebaand
om Halsen og at længes efter sin Barndoms
Flamme.
Det vilde være umuligt at tænke sig andet. Hvor
øde og tomt var ikke hele Nykarleby i Sommeren
1833, da hun endnu var i Stockholm! Dagene fik
ingen Ende.
Hos Morfar Turdin var der en ung Bogholder
ved Navn Backman, en smuk, ung Mand,
fuldendt Kavaller, romantisk, kæk, interessant, med et
haabløst Tungsind i Sjælens Dyb, og hos Lithéns
var der en anden ved Navn Albert Dyhr, dygtig,
samvittighedsfuld, prosaisk, men en overordentlig
79
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
