Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II
I Skærgaarden udenfor Nykarleby ligger en
stor, smuk Holm, der hedder Alörn. Den er rig
paa Buske og Træer, har en Overflødighed af Bær,
udmærkede Fiskepladser, kønne, smaa Bugter og
smukke Udsigtspunkter. Saa langt man kan huske
tilbage har Beboerne fra Nykarleby benyttet
denne Holm som deres Landsted. Derud er de flygtet
fra Varme og Fluer inde i Byen, og der har de
hengivet sig til Hvile og uskyldige Glæder.
Paa den Tid, da Fru Topelius var ung Pige,
var der kun et eneste Hus ude paa Holmen. Det
var bygget af svære Bjælker, men var ellers
hverken panelet eller tapetseret. Der var en stor,
vægfast Seng, som naaede op til Loftet med det ene
Sengested over det andet, og et Ildsted dannet af
utilhugne Kampesten. Flere Bekvemmeligheder var
der ikke, men saa stod Hytten ogsaa aaben
Sommeren igennem for fattige og rige. Den gav alle
Lystrejsende gæstfrit Ly, naar det stormede, og Tag
over Hovedet, naar det regnede. Der kunde man
koge den sprællende Aborre og ligge paa et Leje
af det blødeste Hø, hvis man vilde blive paa
Holmen Natten over. Undertiden var Hytten propfuld
af Mennesker, der var kommet baade fra Land
og By, og de slog sig ned her uden videre
Omstændigheder. De kogte deres Kaffe i Fællesskab
i store Kobberkedler, de legede, de sov i
Søsterseng i Halmen paa Gulvet, men i Sengestederne
laa de ældste paa fint Hø. Den gamle Bjælkehytte
opfyldte paa bedste Maade sin Bestemmelse, og
’86
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
