Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Lund og Mark er han fløjet hen,
eller bygger langt udi Skoven.
Guds fagre Engel med Øjne blaa,
med Øjne blaa,
fra Solfaldsskyen hørte derpaa
og svared’ syngende stille:
Du lille Fugl paa Lindekvist,
paa Lindekvist,
din Elskede giver dig Gud, saa vist
som du kan spille og synge!
Men Fuglen synger sin Sang endnu,
sin Sang endnu;
om Vennen er kommet, véd ikke du
og ikke Engelen heller.
Det kaldte han „Fuglens Vise". Det var jo
ingenting, blot lidt Fuglekvidder. Men for ham
havde den Smule Sang et eget Trylleri. Han holdt af
den, fordi Emilies Navn var flettet ind i Versene
paa fire Steder; han syntes, han hørte hende selv
spille og synge, naar han talte om Fuglens Sang,
og desuden havde han i den bølgende Rytme
gengivet noget af Emilie Lindqvists indtagende
Væsen.
Maaske det alligevel var Kærlighed, der gjorde,
at den Sang havde saa liflig en Smag, naar han i
ensomme Timer lod den glide over sine Læber.
II
Den 6. November 1837 var en Skare Studenter
samlet i den österbottniske Afdelings Lokale, en
mørk Sal og et dito Værelse, som laa i den Del af
114
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
