Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og snirklede Maade at skrive paa, som han havde
lagt sig til i sine romantiske Alörnssomre. Det
hændte engang denne Sommer, at de unge paa
Kuddnäs en Aften sad ude i Haven og saa paa
Maaneskinnet, der blinkede paa Elven. Emilie
Lindqvist var ogsaa med; hun gjorde Zachris
nogle Spørgsmaal om Maanen, og pludselig faldt
det ham ind at hente sin store Kikkert. Han rakte
Emilie den, og med Kikkerten støttet paa hans
Skulder betragtede hun Maaneskiven. Mens de
stod saadan, sagde han hende Navnene paa
Maanens Sletter: Mare frigoris, Mare nubium, Mare
serenitatis, Mare nectaris, saa mange af dem, som
han kunde huske.
Senere skrev han et Digt herom, som han kaldte
„Maanekortet". Han udmalede her, hvordan hans
og hendes Sjæle engang skulde bo paa
Maaneskiven og sammen vandre fra Kuldens Oceaner til
Nektarbølgernes Sø og Frugtbarhedens Strande.
Men de romantiske Vendinger kunde ikke
udtrykke de Følelser, som Emilie indgød ham. Dette Digt
kunde ligesaa godt være skrevet for tre Aar siden.
Dog snart skulde den strenge Læremester
komme, der førte den unge Skønaand ind i de store
Forgængeres Kreds.
Paa Kuddnäs morede man sig den Sommer med
at spille Komedie. Baade Emilie og Mathilda
spillede med, og Rollerne var saadan fordelt, at
Zachris og Emilie spillede Elsker og Elskerinde,
mens Mathilda kun havde en Birolle. Alt gik godt
paa Prøverne, men paa en af
Forestillingsaftenerne maa Zachris være gaaet for meget op i sin
127
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
