Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men de to unge Piger saas hver Dag, og de
forlangte, at Zachris skulde vise dem Byen, følge
dem paa deres Ture og være deres Kavaller paa
Baller og Picknicker. Han traf altsaa bestandig
Emilie, og hver Gang han saa hende, voksede hans
Kærlighed og hans Fortvivlelse.
Søster Sophie rejste hjem i Maj, og efter den
Tid saa Zachris ikke Emilie saa ofte, men derfor
blev han ikke lykkeligere.
Emilie rejste til Åbo den 16. Juni, og samme
Dag skrev Zachris et Digt, som han kaldte „Den
forsvundne".
O du, som bortflygted* med Dagen i Vester,
jeg saa dig ej atter i Solgryets Fester;
da Aftenens Mulm over Dalene laa,
ej mer jeg dig saa.
Du sank som de Stjerner, der blegned om Vaaren.
Paa Vindenes Bølge, i Blomsterduft baaren
du svandt som i Drømme en liflig Musik.
Da mørkned’ mit Blik.
Thi du, du var sluknet. Dugperlernes Taarer
med grædende Runer Høstroserne saarer,.
og Fuglene hulked* i Lundenes Favn
den ensommes Savn.
Og Lærken kan finde hver Kvæld sin Tue,
men jeg er som Skyen paa Himmelens Bue,
jeg søger min Stjerne. O, elskede Ven,
o kom dog igen!
Da han havde skrevet disse Strofer ned, følte
han, at han endelig, endelig havde frembragt no-
132
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
