Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterretningen om Opdagelsen af Kalevala. Dets
poetiske Værd kunde han dog ikke straks have
nogen Mening om, da han ikke var i Stand til at
læse Finsk. Lidt efter lidt udkom dog den ene
Sang efter den anden i svensk Oversættelse, og
nu blev han greben af den største Beundring, ikke
alene for selve Digtet, men ogsaa for det Folk,
der havde formaaet at frembringe en saa rig og
ejendommelig Poesi.
Det varede ikke længe, inden han selv forsøgte
at skrive i „Runometer": korte fir fodede
Verselinier og Bogstavrim. Han fandt, at dette
Versemaal laa saa godt for ham, som om han var født
til at leve som Runemester ved Bredden af de
store Indsøer Saima og Ladoga.
Men at hans Digtning blev paavirket af
Kalevala, var det mindste af det. Kalevala fik ogsaa
stor Indflydelse paa hans Valg af Livskald.
Jo mere han trængte ind i det vidunderlige
Digterværk, desto mere forbavsede det ham, at
det finske Folk engang havde haft Sangere, der
kunde sidestilles med Homer og Ossian, det finske
Folk, som han var vant til at betragte som en raa
Masse, der var næsten uimodtagelig for Dannelse,
og som ganske vist.ikke længer frembragte
saadanne Værker. Men maaske den finske
Befolknings låve Standpunkt kun var tilsyneladende?
Naar Sangens Gave engang var givet et Folk,
kunde den vel aldrig helt gaa tabt. Dersom
Finnerne blev revet ud af deres Vankundighed og
Daad-løshed, vilde den maaske komme frem igen.
Der begyndte at gro et Ønske i ham om at blive
Et Eventyr 11
i6i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
