Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ning. Han vilde fra nu af ikke stræbe efter Lykke
for sig selv. Han vilde døve sin Lidenskab ved at
arbejde for Fædrelandet. Han var jo allerede
indviet til dets Tjeneste. Der var ingen Lykke for
ham ad nogen anden Vej.
Da Juleferien kom, rejste han igen hjem over
Kahra, og denne Gang gav han sig Tid, saa han
fik Greta at se. Han gik til Mødet med stor Uro,
men han følte, at det var nødvendigt. Han var
indvævet i et Net af Drømme, og han forstod ikke sig
selv. Han tænkte sig, at naar han gensaa den
Kvinde, som han elskede, vilde hans ophidsede
Følelser falde til Ro. Han haabede næsten, at
denne underlige Kærlighed skulde forsvinde
ligesaa pludselig som den var kommet, naar han blot
en Gang fik Greta at se. Ialtfald maatte vel da
det dæmoniske tabe sig, der havde listet sig ind
i Tanken om hende, og hun vilde igen blive hans
blide Lyngblomst, hans uskyldige finske Pige.
Men Mødet forløb ikke, som han havde ventet.
Bagefter troede han endnu sikrere end før, at
denne Greta fra Kahra maatte eje en Slags finsk
Trolddomsmagt. Hun bragte ham saa vidt, at han
„rakte sin Haand ud efter Syndens Roser". Et
Tilfælde eller, som han hellere vilde tro, den
Almægtiges Haand frelste ham. Fra den Dag af
kørte han ikke gerne forbi Kahra Gæstgivergaard,
men valgte en anden Vej.
Længslen kunde han dog ikke flygte for, den
forfulgte ham i flere Aar. Han blev ved at tænke
paa Greta, saadan som hun var, da han først saa
hende, da hun havde været et Symbol paa alt godt
176
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
