- Project Runeberg -  Et Eventyr. Beretningen om Zachris Topelius /
182

(1920) [MARC] Author: Selma Lagerlöf Translator: L. C. Nielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hele hans Udseende var af den Slags, som er kønt
det ene Øjeblik og grimt det næste. Den unge
Mand var af Middelhøjde, men tynd og slank,
saa han gjorde Indtryk af noget ulegemligt,
næsten af en Skygge.

Gennem Konsulens Hoved foer den forfløjne
Idé, at han ikke stod overfor et rigtigt
Menneske, men et Væsen af en anden Slags, han kunde
ikke i en Fart sige hvad Slags. Det var ikke en
Nisse, ikke en Nøkke, ikke en Trold, det var
snarere noget, der hørte til i Luften. Et Øjeblik tænkte
han, om der ikke skulde være stoppet et Par
Vinger ind under Frakken, men straks efter smilede
han af dette Indfald. Han blev straks
Alvorsmand igen og gav sig til at drøfte Sagen med
Ansøgeren.

„Magisteren ved, at det drejer sig om at sætte
nyt Liv i Helsingfors Tidningar," sagde han. „Den
er gaaet rent bag af Dansen. Jeg tror ikke, vi har
mere end fem hundrede Abonnenter tilbage, og
for nogle Aar siden var vi oppe paa elleve
hundrede."

Den fremmede forsikrede, at han var
fuldstændig paa det rene med Situationen, men Konsulen
vedblev alligevel at forklare ham Tingene. Han
havde grundlagt Bladet, for at det skulde være et
Nyheds- og Avertissementsblad, thi der var
afgjort Trang til et saadant i Finland, og
Publikum havde stillet sig velvilligt, især saa længe
Bladet havde kunnet bringe Meddelelse om
Udnævnelser og Befordringer. Ganske vist havde man
kaldt det for Sladderavisen, men hvad havde det

182

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:59:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eteventyr/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free