Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at blive Bladredaktør. Det var et saare beskedent
Æventyr i Verdens Øjne, men selv fandt han det
vidunderligt og henrivende.
Han rettede Ryggen. Følte han sig ikke som et
andet Menneske nu, end sidste Gang han kørte
denne Vej? Kunde man ikke se paa ham, at han
var en fri og uafhængig ung Mand, der kunde
ernære sig selv og ikke behøvede at pine sin fattige
Moder med at bede hende om Penge? Der er vel
ikke noget, der saa let sætter sit Præg paa et
Menneske som Uafhængighed.
Det var dog ikke udelukkende for Pengenes
Skyld, han var saa glad over
Redaktørvirksomheden. Han havde engang i et begejstret Øjeblik
aflagt et Løfte til Fædrelandet. Han turde næppe
tro det, men muligt var det dog, at han havde
fundet en Udvej til paa sin Vis at indfri dette Løfte.
Pludselig kom han til at tænke paa en
Semesterfest i den österbottniske Afdeling for mange Aar
siden. Österbottningerne havde som sædvanlig haft
en lille Kontrovers med Myndighederne, og seks
af hans Landsmænd var uden skellig Grund paa
den mest uretfærdige Maade dømt til et halvt Aars
Forvisning fra Universitetet. Ved Semesterfesten
skulde de seks Martyrer hyldes baade paa Vers
og Prosa, og det var ham, der efter Snellmans
Opfordring havde skrevet Festdigtet.
De tre smaa Vers havde gjort Lykke. Med
bankende Hjerte saa han den lille Lap Papir,
hvorpaa de var skrevet, gaa fra Haand til Haand
blandt de tilstedeværende Honoratiores og tilsidst
havne hos Runeberg. Han læste dem og nikkede
192
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
