Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alt det havde hun nu ikke fundet saa slemt,
men ellers var der ikke andet end bestandige smaa
Gnidninger. Sophie kunde ikke gaa med sin Boa,
for Frøken Fonselius havde sagt, at det gøs i
hende hver Gang hun saa den Snog om hendes
Hals. Og en brun Silkehat, som Fru Topelius
havde givet hende i Julegave, tog hun ikke paa, før
hun saa, at hendes Moder var nær ved at tabe
Taalmodigheden for Alvor.
Men det værste kom, da Sophie fandt paa at
rede sine Krøller ud. Derved var hele Nykarleby
kommet under Vejr med, at hun var hellig. Og
da det blev almindelig bekendt, at den Retning,
der truede med at undertrykke al Livets Glæde,
havde faaet Indpas paa Kuddnäs, blev der i alle
de Familier, hvor der var unge Døtre, stor
Bekymring for, at de skulde lade sig forlede til at
følge det givne Eksempel. Fru Topelius og hendes
Datter blev ganske overladt til sig selv og skyet,
som om de havde Pest. Ingen turde komme til dem,
og ingen indbød dem til sig.
Fru Topelius kunde naturligvis være kommet
alle Vegne nu som før, dersom hun havde villet,
men Zachris kunde nok tænke, at hun ikke paa
nogen Maade vilde skille sig fra Datteren. Hellere
maatte Folk tro, at hun ogsaa var Tilhænger af
Pietismen. Hvad brød hun sig om det, naar hun
blot kunde beholde sit Barn! Hun vidste kun altfor
godt, at „Vennerne" blot ventede paa en Lejlighed
til at skille dem ad.
Ikke et Øjeblik svigtede Moderens Kærlighed;
hun gjorde alt hvad hun formaaede for at hjælpe
219
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
