Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emilie var ikke blot hans Kærlighed, hun var
hans Støtte og hans Hjælp, uden at hun selv
rigtig vidste af det. De Breve, hun sendte ham, var
beundringsværdige. De var vittige, muntre,
indholdsrige, gennemstrømmede af Ømhed. Ethvert
saadant Brev gav ham nyt Mod og Arbejdskraft.
Han bar dem paa sit Bryst og følte, at de som et
Panser beskyttede ham imod alle Saimas giftige
Pile.
Han var nær ved at tro, at Emilie var en bedre
Skribent end han selv. Hver Linie, hun skrev,
fortjente at trykkes. Det var en Lykke, at han i de
Aar, han gik og bar paa sin haabløse Kærlighed,
egentlig ikke kendte hende. Havde han vidst, at
hun var saa intelligent, saa opfindsom, saa
underholdende, havde han haft en Anelse om hendes
fine Smag, hendes Taalmodighed og Pligtfølelse,
hendes Hjertes Mildhed, vilde han aldrig have
kunnet udholde den Vished ikke at skulle eje hende.
Og nu, hvad andet kunde han gøre end længes
efter den Tid, da han skulde have hende ved sin
Side alle Dage?
Inden han havde endt sine Studier, kunde han
jo vanskelig tænke paa Giftermaal, men den
ottende November 1844 blev han færdig med sin
Eksamen, og dermed var den værste Hindring
ryddet af Vejen.
Han selv nærede et Ønske saa dristigt, at han
knap vovede at nævne det for sin Kæreste og sin
Moder. Han vilde helst blive ved at være
Redaktør og bo i Helsingfors. Han var næsten sikker
paa, at han foruden sin Redaktørgage kunde
249
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
