Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digtene var skrevet inden han endnu vidste, hvad
virkelig Inspiration vilde sige. Og selv efter at
han havde erfaret det, kunde han, paa Grund af
den uhyre Lethed, hvormed han skrev i bunden
Stil, lade sig friste til smaa Rimerier, der ikke
havde nogen Betydning.
Men naar Hjertet var fuldt, naar det sukkede
i Længsel, nagedes af Mismod, vaandede sig
under forsmaaet Kærlighed, da var Sangen
fuldtonende og gribende. Overalt fandt han Bekræftelse
paa Sandheden af de Ord, som han udtalte i det
af Digtene, han maaske selv satte højest: „Sangen
er af Sorg oprunden."
Da Bogen kom ud, lagde han Mærke til noget,
som han blev baade glad og bedrøvet over. Hans
Digte var som skabt af Luft, de havde intet
Legeme, de var ikke andet end Duft og Tone.
Adskillige Mennesker kunde heller ikke se noget i
dem, de smaa Sange sagde dem ingenting, de var
kun tom, klingende Lyd. Men saa var der andre,
som havde noget indeni sig, et Minde, en
Erfaring, der bævede og sitrede, naar de læste hans
Vers, og disse tog dem op i deres Hjerte, næsten
som om de var deres egne, de glædede sig ved at
have fundet Ord for det, der havde rørt sig
dybest i deres Sjæl.
Det var vel nok de fleste, der modtog Digtene
med Ligegyldighed, men til Gengæld var der jo
ogsaa en og anden, der sagde: „Se, det er en Bog
for mig. Saadan har jeg følt. Jeg har aldrig
forstaaet Runeberg."
Det var i Reglen beskedne Mennesker, der hav-
253
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
