Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var det, som om han saa et uroligt Lysskær flimre
om de høje, spidse Buevinduer.
Han blev staaende for at se nøjere paa dette
Fænomen. Selv følte han sig nedtrykt, ja, angst;
han havde en Forudfølelse af, at der vilde hænde
ham noget frygteligt. Forgæves søgte han at
trøste sig med, at der vel ikke kunde hænde ham
noget værre, end at han ikke fik Embedet i Vasa,
og det havde han jo hidtil ikke brudt sig saa
meget om. Det vilde sikkert være det bedste for ham,
om han kunde blive endnu en Tid i Helsingfors.
Dette Aar var det gaaet endnu bedre med Bladet
end de foregaaende. Emilie var rede til at vove
det uhørte og gifte sig med en Mand, der ikke
var andet end Bladredaktør.
Men skønt han saaledes prøvede at tale sig selv
til Fornuft, kunde han ikke gøre sig fri for den
trykkende Følelse. Til sidst søgte han at overtale
sig selv til at tro, at hans Uro stammede fra en
eller anden ydre Aarsag, maaske fra et
atmosfærisk Tryk, og ikke fra Bekymring for Fremtiden.
Han blev saa meget mere bestyrket i denne
Tro, som han pludselig saa Domkirkens
kobber-takte Taarn lyse og skinne paa en underlig
Maade. Korset i dets Spids var omgivet af ganske
tydelige, hvidblaa Flammer. Der foregik noget
deroppe; han saa en Flok Alliker forskrækket flyve
deres Vej, ud i Natten. Pludselig slåp Angsten
ham, og hans Hjerte begyndte at banke heftigt
og forventningsfuldt. Han syntes, han blev Vidne
til, at Aander steg ned til Jorden. Udødelige Sjæle,
tænkte han, svævede nu ned til deres Legemer,
255
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
