Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gustav Adolf kom dragende til Tyskland, og jeg
husker ham endnu helt godt. Jeg sad paa min
Moders Arm, da Befolkningen i Naumburg kyssede
hans Elgskinds Køllert. Jeg har kæmpet baade
under Turenne og Condé. Senere vendte jeg
tilbage til mine Studier, arbejdede under Leibnitz i
Tyskland, under Newton i England. Kort sagt,
jeg har udforsket mange Hemmeligheder, som
man i Deres Tid knap synes at have nogen Anelse
om. Jeg har fundet Livselixiren, der er den
største af alle Hemmeligheder og er en Udstrømning
af den Substans, som holder hele Verden i Live.
Men nu ser jeg, at vi har naaet Maalet for vor
Vandring."
Han slåp Zachris’ Haand og aabnede Døren
til et lille Kammer, der egentlig syntes bestemt til
at være et Tilflugtsted for Taarnets Vægtere. Saa
lille det var, blev det endnu mindre ved, at
omtrent Halvdelen af Pladsen optoges af en stor
Ovn, i hvis Ildsted der brændte en stærk Kulild.
Paa Ovnen laa flere Digler; paa Hylderne, der
dækkede Kammerets Vægge, stod Retorter,
Flasker, og mørke, ubekendte Genstande, som i den
usikre Belysning fra Kulilden ikke nærmere kunde
bestemmes. Havde det ikke været saa ganske
umuligt, vilde Zachris have troet, at han var kommen
ind i en Guldmagers Værksted.
Her havde han imidlertid Lejlighed til nærmere
at betragte den Mand, der havde ført ham til sit
Laboratorium, og som fortalte, at han vai* fra
Gustav Adolfs Tid og kendte Livselixirens
Hemmelighed. Han var mager og bøjet og bar endnu
260
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
