Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kende, desto mere godt fandt han hos hende, og
den samme Erfaring gjorde hans Hustru med
Hensyn til ham. De forstod begge to den Kunst at
tage vel Vare paa hver enkelt af Livets Dage og
gøre dem lyse og lykkelige. De smykkede deres
Hjem, ikke alene med godt Humør og
Samdrægtighed, men ogsaa med Musik, Poesi og fornøjelig
Omgang. Da der senere kom Børn, saa der i
Hjemmet hørtes Pludren af spæde Stemmer og Trampen
af smaa lette Fødder, kan man ikke undres over,
at Topelius saa Rosenhaven virkeliggjort og ikke
tvivlede om, at den samme Velsignelse kunde blive
hele hans Folk til Del.
Han var jo ikke andet end en stakkels
Bladredaktør, og hans Indtægter var saa smaa, at han
for at skaffe Udkommet maatte give
Undervisning ved Helsingfors Lyceum og paatage sig
Smaa-bestillinger som at gøre en Slags
Assistenttjeneste ved Universitetsbiblioteket og skrive Teksten
til „Finland i Tegninger". Han havde ganske vist
ikke gode Dage i almindelig Forstand. Hans Hus
var møbleret med de allerede udtjente Ting fra
hans Studenterhybel og for Resten med gamle
Stole og Borde, som han havde købt paa Auktioner.
Et Flygel var der, men det var lejet, og hans unge
Kone havde i lang Tid ikke noget bedre Spejl
end det, der sad i hans gamle Rejseskrin. Sygdom
og Død havde ogsaa været Gæster i Hjemmet,
men man forsømte aldrig der at glæde sig over
det skønne og fornøjelige i Livet. Dette gav ham
ogsaa Kraft til at udfolde hele sin Elskværdighed
i sit Blad. Han havde virkelig Ret til at tilraabe
277
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
