Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg ser den nye Morgen gry bag Næsset,
ser Ødemarken sig med Blomster pryde;
jeg ser det Jern, som før til Sværd blev hvæsset,
i Plovens Skaar vor Fremtidsskæbne bryde.
Thi det er Vaar ej blot i Lund og Kløfter,
nej Aandens Verdner vaagne nu af Slummer,
og Jorden lysner, højt sig Himlen løfter,
thi Haabets Vaarkraft hvert et Hjærte rummer.
Til Slutning tilraabte Forfatteren sit Land:
Voks! Kend din Tid! Vær stærk! Lad Nuets Skyer,
de skiftende, fordunste — lyne, true!
Den Storm, som rundtom Verden nu fornyer,
for dig skal klarne Horisontens Bue.
Det blev en stor Sejr. Man forstod Digteren.
Man følte som han, at Finland var lykkeligt, at
det var i stadig Fremgang, at det ved at vise
Klogskab og Besindighed vilde være i Stand til at
forbedre sin Skæbne uden at rystes af disse
Hvirvelstorme, der synes at være nødvendige for Folk af
en anden Karakter, en anden Natur.
Og næsten før man var færdig med Versene,
mens man endnu var betaget af de gode Ord, de
kloge Tanker, skete der noget nyt. Man havde
nu naaet Byens Grænse. Sangerne holdt op at
synge den ligegyldige: „Sitter i högen". Her stødte
Regimentsmusiken til, og nu opstemtes for første
Gang Runebergs Vårt land med Musik af Pacius.
Komponisten var selv til Stede og ledede Sang og
Musik.
Man kunde knap trække Vejret, da disse Ord
med denne Melodi klang ud i Rummet. Man gik
287
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
