Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans Grav, var jo i disse Tider lammet ligesom
han, ligesaa lidt i Stand til at hjælpe sit Land.
Og han havde ingen Søn, til hvem han kunde sige:
du skal gøre det, du skal optage min Gerning og
føre den lykkeligt til Ende.
Sorgen og Savnet tyngede hans Hjerte, og han
gav sig til at hviske nogle Ord til den lille, som
hvilede dernede.
O, du skulde blevet engang som Mand
dit Folks Oprejsning og Ære,
og du skulde kunnet, hvad jeg ikke kan,
og Sejr vundet dit Fædreland
i Gerning, i Ord og i Lære.
O, du skulde staaet i Aandens Hær
og været den første i Striden,
og du skulde løftet som Ild og Sværd
mod alt det mørke og usle her
din hævnende Haand i Tiden.
Dette formede han senere til et Digt, baaret
af en stor og inderlig Følelse, og kaldte det En
lille Dreng. Men han vilde sikkert aldrig have
kunnet give det den Skønhed og Dybde, hvis ikke
hans Fader og hans store Kærlighed havde været
nærværende i hans Tanker sammen med Sønnen.
Her talte han ogsaa om, at Sønnen skulde have
kæmpet mod Mørket; men endnu tydeligere traadte
hans Længsel frem efter en Bekæmper af Taage
og natmørke Skygger i en Julesang, som kom
den 24. December. Deri hilste han Jesus næsten
som en græsk Hymnedigter kunde have hilst
Apollo. Han velsignede ham som Lysbringeren, som
294
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
