Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sin Semesterfest den niende November som en
formelig Sørgehøjtid. Alles Sind var tungt og
beklemt Denne Afdeling havde dog været ligesom
Universitetets Hjerte og Sjæl. Der havde de
debatteret, sværmet, kæmpet ivrigere end noget
andet Sted. Det var ikke til at begribe, hvad der
skulde blive af Helsingfors Universitet, naar den
österbottniske Afdeling ikke længer eksisterede.
Flere af dens tidligere Medlemmer havde
indfundet sig, og et Par af disse, Snellman og
Cyg-næus, holdt Tale og søgte at opmuntre
Kammeraterne til med frisk Mod at se Fremtiden i
Møde og gøre det bedst mulige ud af de ny Forhold.
For een Gangs Skyld var det dog, som om de
udmærkede Taleres Ord faldt døde til Jorden. Da
rejste Topelius sig og fremsagde et Digt, en
Studentervise.
Vi ere Aandens frie Folk,
som stolt skal være Lysets Tolk
og frejdigt kæmpe for dets Ret
til sidste Aandedræt.
I Dag den samme som igaar,
den samme som om tusind Aar
urokket staar vor unge Vagt
som selve Lysets Magt.
Mens han læste disse af flammende
Overbevisning baarne Ord, forplantede hans faste Tro sig
til de tilstedeværende. Mismodet veg,
Fortrøstning vendte tilbage. Han fortsatte under stigende
Begejstring lige til det sidste Vers.
Vort Land, indviet til Lysets Pligt,
skal vorde stort og ærerigt;
297
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
