Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig selv, at hun maatte skænke ham sin Kærlighed,
nu da han havde Ringen i sit Værge.
Men en var der, som Ringen ikke magtede at
faa Bugt med> og det var den gamle Bondekonge
i Storkyro. Da Dattersønnen vendte tilbage med
sit Adelsnavn og gift med en udenlandsk
Fyrstedatter, befalede Bertila, hvem han endnu ansaa
for sin Fader, at han skulde frasige sig
Adelskabet; ellers vilde han gøre ham arveløs. Da han
negtede dette, erklærede den gamle, at han vilde
gøre Bertelskölds tidligere Krigskammerat,
Larsson til sin Arving, hvis denne vilde gaa ind paa at
blive ved at være Bonde.
Ringen fornegtede dog heller ikke ved denne
Lejlighed helt sin Kraft. Bertelskölds Moder
traadte frem, harmfuld over sin Faders
Haard-hed, anerkendte sin Søn, aabenbarede håm hans
rette Herkomst, fortalte ham om Ringens Magt
og gav ham sin Velsignelse.
Bondekongen derimod gav sin Arving sin egen
slidte Økse, der skulde bringe ham Lykke, og
udslyngede sin Forbandelse over Dattersønnen,
som vilde gaa over til den hadede
Herremands-klasse.
Saaledes udgik der fra Bertila Gaard to
Modsætninger: Bonden med Arbejdsøksen og
Herremanden med Lykkeringen. Og imellem disse to,
sagde man, skulde der herske bitter Strid, lige
indtil Elskov engang forenede de to Slægter med
hinanden.–-
Dette var Indledningen og Begyndelsen til
Ringens Historie, men Zachris havde i den mærkelige
306
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
