Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De nødte ham til at vænne sig til Afveksling,
Bevægelighed, Fart. Desuden krævede begge Parter,
at hans Stil skulde være saadan, at den kunde
forstaas af den jævneste Begavelse. Især lærte den
ringe Plads i Bladet ham ikke at lade nogen Linie
gaa unyttet til Spilde, hver Sætning maatte have et
malende, bærende Indhold.
Allermest synes han dog at have lært af sine
Eventyr. I den sidste Del af Fyrrerne udgav han
flere smaa Eventyrsamlinger, og af dem lærte han
at fortælle simpelt og ligefremt. Det er aabenbart,
at han egentlig skrev disse Eventyr for at lære de
smaa at gøre Verden fornøjelig, smuk og
barmhjertig. Hans Eventyrhæfter indeholdt ikke man~
ge af de sædvanlige Eventyr om Trolde. Ingen
Helte fik Lov at gaa omkring og slaa en Masse
Mennesker ihjel, ingen kløgtige Hoveder kunde
narre sig Lykke og Rigdom til.
Han fortalte i Reglen om virkelige smaa finske
Drenges og Pigers Bedrifter, men han bevarede
Eventyrstilen i hele dens skønne Simpelhed, kun
med en for ham ejendommelig Tilsætning af
Varme og Inderlighed. Det er mere end sandsynligt,
at det var ved at skrive disse Eventyr, han kom
paa den Tanke, at det store Heltedigt bedst
kunde lægges i Munden paa en jævn gammel Mand,
der i en Kreds af gode Venner i al Gemytlighed
og Fornøjelighed fortalte Ringens vidunderlige
Oplevelser.
Ligefra Saimaforfølgelsens Tid havde han haft
for Skik at underholde sine Læsere ved at optage
korte Noveller. Det havde givet ham Øvelse i at
308
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
